Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Huden. 59 opstaa paa en lille Papil, der ligger nede i en Hul- hed og ligesom andre Papiller frembringer Celler, der ved at forlænge sig danne den lange Cylinder, der kaldes Haaret. Til hvert Haar hører en lille Kirtel, den saa- kaldte Fedtkirtel (Fig. 31 6, se S. 58), som afsondrer en olieagtig Væske, der tjener ikke alene til at be- vare Haarets Bøjelighed, men ogsaa som en Art Salve for Huden. Paa to Steder af vort Legeme, hvor der hverken er Haar eller Fedtkirtler, Fodsaalen og den indvendige Haandflade, kan. Huden derfor suge Vand til sig og svulme op, naar den i længere Tid er ud- sat for Fugtighed, som ved Badning og Vask. Skønt Overhuden bedækker Huden kun som et tyndt og fint Lag, tjener den dog som et skær- mende Dække for denne, da den har ingen eller kun meget ringe Opsugningsevne. Dyrisk Gift og mange andre skadelige Substanser kunne saaledes uden Skade komme i Berørelse med Hudens Overflade, da de ikke opsuges, saalænge den beskyttes af Over- huden. Paa de Steder af Legemet, der ere udsatte for Slid og Tryk, navnlig den indvendige Haandflade, Fodsaalen og Tæerne, blive Overhudscellerne dannede i storre Mængde, fortættes og fortykkes og give Anledning til, hvad man kalder haard Hud og Ligtorne.