Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Reflexbevægelser. 63 eller Egenskaber, som vi ikke kunne forklare nær- mere. For at udføre en vilkaarlig Bevægelse f. Ex. med Armen maa der altsaa uclgaa en Impuls, en Ordre fra Cellerne i Hjernen, der ledes igennem Nervetraade til Bevægeceller i .Rygmarven, der atter igennem de herfra udgaaencle Nervetraade sætter Musklerne i Bevægelse. Ledningen igennem Nervetraadene sker saaledes dels fra Overfladen til Rygmarven eller Hjernen, der altsaa har en centripetal eller midtpunktsøgende Retning og giver et Føleindtryk. hvorfor disse Nervetraade kaldes Følenerver, dels fra Ryg- marven eller Hjernen til en Muskel, er altsaa centri- fugal eller xnidtpunktflyende, og disse Nervetraade kaldes Bevægenerver (Fig. 34). Begge disse Arter Nervetraade findes som Regel forenede i samme Nervestamme, der derfor kaldes en blandet Nerve- stamme. Nervecentrum Hud Muskel Fig. 34. Skematisk Frem- stilling af den Vej, som den centripetale Irritation og Reflexbevægelsen følge. Men foruden de vil- kaarlige Bevægelser, der skyldes Villiens ogBevidst- liedens Indgriben, foregaar der i Legemet en Mængde mere eller mindre uvilkaar- lige Bevægelser, hvor en ydre Pirring direkte over- føres fra Følecellerne til Bevægecellerne. Pirres f. Ex. Næsens Slimhinde, fremkaldes Nysen, hvor Muskelbevægelserne frem- kaldes og udføres, uaf- hængig af Villiens Herre- dømme.