Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

64 Det sympathiske Nervesystem. SaadanneBevægelser kaldesReflexb evægelser og ere af en. meget stor og udstrakt Betydning for hele Nervevirksomheden. Jo stærkere Pirringen er, over desto flere Muskelgrupper ville som Regel Re- flexb e vægels erne være udbredte. Alle fra Rygmarven og en Del af de fra Hjernen udgaaende Nerver ere blandede Nerver, altsaa baade Føle- og Bevægenerver. Fra Hjernens Underflade udspringe dog enkelte Nerver, der have en anden Betydning, idet de lede særegne Sanseindtryk og kun disse. Dette er saaledes Tilfældet med Syns-, Lugte- og Hørenerverne. En Pirring af Synsnerven f. Ex. fremkalder saaledes ikke et Indtryk af Smerte, selv om den overskæres, men kun af Lys. Dette Indtryk ledes til bestemte Dele af Hjernen og kom- mer her til vor Bevidsthed. Men foruden Hjerne, Rygmarv og dertil hørende Nerver findes endnu et ejendommeligt Nerveapparat, der ganske er unddraget vor Villie og Bevidsthed. Det er det saakaldte sympathiske Nervesystem. Det dannes af en Række smaa Nerveknuder, der ere forbundne ved en Nervestræng, lignende Perler i en Rosenkrans, og er beliggende i Bryst og Underlivs- hulen som en Stræng paa hver Side af Hvirvel- søjlen. Disse smaa Nerveknuder (Ganglier) ere dannede af Nerveceller og fra dem udgaar en stor Mængde Nerver til alle i Bryst og Underlivshulen beliggende Organer, Lunger, Hjerte, Lever, Tarmkanal, Urin- og Kønsorganer, Lymfekirtler o. s. v. samt Nervetraade til Aarerne, der følge med disse til deres fineste For- greninger i hele Legemet, Karnerveme eller de saa- kaldte vasomotoriske Nerver. Mange af de Nervetraade, der danne de sym-