Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

95 flade paa Bugen. Hovedet er skudt ind i Forbrystet, der i Almindelighed har en tydelig Siderand. Folehornene er temmelig korte, hyppigst traad- eller svagt kølleformede og er indleddede enten foran eller mellem -Øjnene. Foden er en ægte Plantefod ligesom Snudebillernes. Larverne er fritbevægelige, med veludviklede Lemmer. Kroppen er i Almindelighed temmelig kort og blød, ofte livligt og broget farvet. Omkring Gattet har de hyppigt en blod Hæfteskive, ved hvilken de før Forpupningen hæfter sig til en Plante. Den lios mange Arter brogede Puppe bliver da hængende med Bagenden i den afkrængede Larvehud. Saavel Larver som Biller færdes som oftest frit paa træ- eller urteagtige Planter, hvis Blade de skeletterer eller helt opæder. Enkelte Larver er Minérere. Kartoffel- el. Kolorado billen {Chrysomela decemlineataL.). Denne berygtede Bille er 10 Mm. lang og 7 Alm. bred, er elliptisk af Form og af Farve smudsig gul med 11 sorte Længdestriber paa Dækvingerne. Larven naaer en Længde af 12 Alm. Den er tyk og kjødet, bredest paa Midten. Benene er korte og svage. Farven er hos den udvoxne Larve glinsende orangegul med enkelte sorte Partier og Tegninger. Denne Farve indfinder sig først hos den voxne Larve; som yngre er den først blodrød, derefter blaaligrød, saa smudsig kjødfarvet. Puppen er smudsig rød og findes i Jorden. Billen opholder sig om Vintren i Jorden, men kommer frem fra sit Skjul, saa snart de unge Kartoffelspirer viser sig over Jorden. Paa disse kryber den nu om og æder de unge Blade fra Kanden af. Kort efter at Billerne er komne frem, parrer de sig, og efter 12—14 Dages Forlob begynder Æglægningen. De i Begyndelsen lysegule, senere mørke Æg klæbes med den ene Ende i større eller mindre Hobe til Bladene. Én Hun skal kunne producere 700— 1200 Æg, som den i Løbet af c. 40 Dage flyver om og afsætter paa nævnte Alaade. Efter 5—8 Dages Forløb