Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

124 røve dem Betingelserne for deres Ophold, vil ikke være saa virksomt overfor disse som overfor mange andre ska- delige Dyr, da Timothéviklerens Larve kan tage til Takke med adskillige vildtvoxende Græsser og andre urteagtige Planter, og da den tilmed er hurtig i sine Bevægelser og saaledes let kan opsøge sig ny Felter for sin Virksomhed; i det Mindste burde Agerrener og nærliggende Græs- marker underkastes samme Behandling som det angrebne Stykke. Det radikaleste Middel vilde være at opploje de angrebne Marker, hvilket ogsaa i 1892 blev praktiseret paa et meget angrebet Terrain. Kuren viste sig af gjen- nemgribende Virkning, idet Larverne i 1894 var fuldstændigt forsvundne. Pyral i der. Græsmol*) (Cr ambus sp. div.). Disse Pyralider er sükegünsende, brune eller hvide og opholder sig om Sommeren mellem Græsset. Om Dagen sidder de stille paa et Græsstraa hyppigt med Hovedet nedad og Vingerne slaaede sammen om sig som en Kappe; gaar man gjennem Græsset, flyver de op og sætter sig paa samme Maade et kort Stykke derfra. Om Aftenen flyver de livligt om og lægger deres Æg mellem Græsset. Lar- verne er hvidlige, graa eller brunlige, besatte med mørke Vorter med Borstehaar. De spinder Jordpartikler sammen til Rør omkring sig, kryber om og æder af Græsrødderne. De overvintrer i Rørene og forpupper sig næste Sommer for kort Tid efter at udklækkes. Schöyen**) meddeler, at de 1896 for første Gang er iagttagne som Skadedyr i Norge. Det angrebne Areal *) Skjønt Slægten Crainbus hører til Pyraliderne er Navnet Græs- møl dog bibeholdt for at skjælne dem fra den følgende, der er kjendt under Navnet G-ræspyraliden. **) Schöyen: Beretning om Skadeinsekter og Plantesygdomme i 1896.