Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

131 Uglerne (Noctuidae). Uglerne er middelstore, mørke, graalige eller brunlige Sommerfugle, som paa Forvingerne har de saakaldte Ugle- mærker, efter deres Form benævnede Nyremærket og Ring- mærket, det første overst; hertil kommer ofte endnu et tredje Mærke, Tapmærket. Følehornene er temmelig lange, børsteformede, med meget korte eller ganske uden Sidegrene. Benene, navnlig Bagbenene, er lange og kraftige; ved Hjælp af disse kan flere at dem gjøre hurtige, smuttende Bevægelser. Kroppen er robust uden dog at være plump; Vingerne er temmelig smaa, men stærkt byggede og holdes under Hvilen tag- formet eller fladt, i sidste Tilfælde oftest krydsende over Kyggen- Flugten er kraftig og summende, hos enkelte mere flagrende. De fleste Ugler skjuler sig om Dagen paa mørke Steder eller mellem nedfaldent Løv eller sidder stille paa Træstammer eller Stene, hvor de er beskyttede ved, at de paa Grund af deres Farver falder sammen med Underlaget. Larverne er nøgne eller kun tyndt besatte med smaa biede Haar. De Fleste fører et skjult Liv enten inde i Planter eller frit i Jorden, af hvilken de da som Regel kun kommer frem om Natten, eller de er ægte Jord- larver, der lever af Rødder og kun sjældent kommer til Overfladen; saadanne Jordlarver har altid mørke Farver med en utydelig og ensformig Tegning. Larverne for- vandler sig næsten alle i Jorden. Gannnaugleu (Plusia gamma L.). Gammauglen har faaet sit Navn af en lys metal- glinsende Figur paa Forvingerne af Form som det græske Bogstav Af Farve er den mørkegraa, rødlig og lyst og mørkt marmoreret. Larverne, der bliver 25—30 Mm. lange, er let kjendelige fra andre Uglelarver ved, at de mangler de to første Par Vortefødder, hvorfor de bevæger sig paa lignende Maade som Maalerne. De forreste Krop- 9*