Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

145 Græsuglen (Charaeas Graminis L.). Larven er lidt mindre end Foregaaendes, mere graalig og har 7 lyse Længdestriber paa Ryggen og Siderne. Sommerfuglen er gul- eller rødligbrun med lyse gul- agtige Mærker. I Levevis stemmer den med den Fore- gaaende, men optræder mere periodisk, undertiden spar- somt, andre Aar i stor Mængde. I saadanne Aar har man paa Grund af Mangel paa Fode set den foretage Vandringer; den kan da anrette betydelig Skade paa Enge. I Juli og August flyver Sommerfuglen og lægger indtil 200 Æg i mindre Hobe ved Grunden af Græs-Stængler og Blade. Larven, der kommer frem efter c. 3 Ugers Forløb, holder sig skjult under Græs, Stene og Jordklumper og æder kun om Natten; men ligesom Fodergræsuglen er det først det følgende Foraar efter Vinterhvilen, at den rigtig tager fat og ødelægger Græsset, indtil den i Juni Maaned forpupper sig. Ligesom Stankelbenlarver er det navnlig paa ældre Enge med tørvholdig Bund, at den gjor Skade. Schöyen tilraader at harve Mosen op og gjode med Kalk eller maaske Gaskalk. Petroleumsemulsion kan ogsaa anvendes i Forholdet 1 : 10. Paa Græsrødder lever foruden de to sidstnævnte og de tidligere nævnte Hadena-Arter ogsaa nogle Hepialus- Arter: H. Humuli L. Hannens Forvinger er glinsende hvide, Hunnens lyst okkergule med teglrøde Pletter. Lar- ven er gulagtig hvid med brunt Hoved og Nakkeskjold og sorte Prikvorter og Aandehuller, Længde 40—44 Mm. Den æder Rødderne af Humle, Nælder, Græs og udhuler Gule- rødder. IL lupulinus L. Hannen er rødlig eller gullig- graa, Hunnen mat brungraa. Larven er smudsig hvidgul og ligner den Foregaaende meget, men er lidt mindre. Endvidere Apamea testacea Hb., der er lyst gulgraa; Larven er smudsig kjødfarvet med et gulbrunt Hoved; Længde 33 Mm. 10