Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

146 Dagso in mer fu gie (Rhopalocera). Dagsommerfuglenes Folehorn er kølleformede og ugre- nede. Vingerne er store og holdes under Hvilen lodret opad. Undersiden af Bagvingerne og Forvingernes Spids har paa Grund af Hvilestillingen afvigende Farve og Teg- ning; oftest er de fint marmorerede og tjener til at bringe Dyret til at falde sammen med de Gjenstande, hvorpaa det sætter sig. Dagsommerfuglene er udprægede Soldyr og flyver mest om Formiddagen; længe for Solen gaar ned, eller naar Himlen overtrækkes med Skyer, sætter de sig til Hvile. Larverne er i Reglen frit levende. Pupperne indesluttes ikke af noget Spind, men fæstes ved en Traad i Bagenden eller tillige ved en Traad om Livet. Af Dagsværmerne vil der kun være Grund til at om- tale Hvidsværmerne {Pieridaé) o: de almindelige, hvide, sortplettede Sommerfugle, som man saa hyppigt ser sværme solvarme Sommerdage. Deres Larver er de saakaldte Kaalorme, som afblader Kaal og andre Planter, især ho- rende til de Korsblomstredes Famile. 3 Arter af denne Slægt angriber Kulturplanter: Den store Kaal-Hvidsværmer (P. Brassicae L.), den lille Kaal-lhidsværmer (P. Rapae L.) og Kaps-Ilvidsværineren (P. Napi £.)• Af disse er den Forste den almindeligste, hvorfor vi i Beskrivelsen holder os til denne. Den store Kaal-Hvidsværmer {Pieris Brassicae L.). Begge Vingeparrenes Bundfarve er mælkehvid; paa For- vingerne er Kanterne sorte, navnlig det yderste Hjørne og den bageste Rand, hvorfra den sorte Farve breder sig over paa Bagvingerne. Hos Hunnen findes desuden to runde, sorte Pletter paa Midten af Forvingerne. Larven, der naaer en Længde af 33 Mm., er i Begyndelsen lysegrøn, senere