Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

150 lever af Vædsker, som er frit tilgængelige. Bremserne (ikke at forvexle med Gedehamse eller Klæger, som det er almindeligt i daglig Tale) tager slet ingen Fode til sig som udviklede Insekter, hvorfor hele Snablen mangler. Brystringene danner et fælles Hele. Kun det første Vinge- par er til Stede; som Rest af det andet Par kan 2 smaa Skjæl, der sidder ved Grunden af de saakaldte Svingkøller, betragtes. Til de Tovingedes Orden horer Myg og Fluer; det bedste Kjendemærke mellem disse er Følehornenes Længde: hos Myggene er de altid veludviklede, hos Fluerne derimod meget smaa. Fluelarverne er Maddiker: bløde, hvide, lemmeløse og i Reglen hovedløse. Pupperne er de saakaldte Tonde- pupper, saaledes kaldte, fordi den sidste Larvehud ikke afkastes, naar Dyret forpupper sig, men bliver siddende som et tort Hylster uden om Puppen. De fleste af de Myggelarver, vi her beskæftiger os med, er ligeledes hoved- løse Maddiker, men som oftest farvede: gule, gulligrøde eller mønjerøde; andre Myggelarver f. Ex. den almindelige Mygs, Stankelbenenes og Haarmyggens har derimod et lille rundt Hoved. Pupperne er som oftest fri, ikke indesluttede af Larvehuden. Til denne Orden hører der en Alængde Insekter, der er skadelige saa vel for Planter som for Mennesker og Dyr. Myg (Nemocera). Kaal-Galmyggen (Cecidomyia Brassicae Winn.) er en knap P/2 Mm. lang Myg med en mørk, hist og her af Behaaring sølvglinsende Forkrop; Bagkroppen er kjød- rød med sorte Tværbaand, Svingkøllerne kjødrode eller rodgule. Larven er 2 Mm. lang, mælkehvid, med gjennem- skinnende gulTarmkanal. Den lever selskabeligt fra Slut-