Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

Forfatter: Sofie Rostrup

År: 1900

Serie: Landbo Skrifter

Forlag: Det Schubotheske Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 231

UDK: 632

Emne: Bianco Lunos Bogtrykkeri.

udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
176 *Fig. 42. Toppen af en Havreplante med golde Ax. Fritfluelarver har udsuget de mælkede Korn. en halv Snes Dage den anden Ge- neration, der lægger sine Æg enten som den første paa unge Planter, om saadanne findes, f. Ex. vildtvoxende Græsser, eller i unge Skud*) ved Grunden af Havre- og Bygplanter, i hvilket Tilfælde de ikke skader Plan- terne synderlig (jeg har endogsaa fundet saadanne Planter med indtil 6 kraftige Toppe), eller paa de øverste Blade af ældre Havre- og Bygplanter, der endnu ikke er skredne. Larven arbejder sig nu ned til det unge Ax, ind mellem Avnerne og udsuger de endnu mælkede Korn, hvorved en stor Del af Toppen kan blive gold**). Ogsaa de ældre, haardere Kjærner angribes af Larverne, der gnaver Huller i dem og forvandler dem til et brunligt Pulver. Et saadant Angreb ses ikke udvendigt, da Avnerne omslutter Kornet paa normal Vis***). Fra dette Angreb stammer Linnés Benævnelse Frit- flue, idet «frit» paa svensk betegner en let Vare. Denne anden Generation kan ogsaa give Anledning til visne Ax, naar •) Efter Frank skal dette Fænomen især vise sig- hos Planter, der har lidt Hagelskade eller er angrebne af Stængel aa], da saadanne Planter har mere Tilbøjelighed til at skyde nye Skud end de sunde Planter. **) Saadanne golde Ax kan ogsaa skyldes Bladlus eller ugun- stigt, især for køligt Vejr før Skridningen; men i saa Tilfælde findes de altid ved Grunden af Toppen. ***) Angrebet kan dog give sig til Kjende ved, at den nedre Inder- avne dækker den øvre, medens denne paa sunde Ax ses som et fladt Legeme paa Kjærnens furede Side.