Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.
Forfatter: Sofie Rostrup
År: 1900
Serie: Landbo Skrifter
Forlag: Det Schubotheske Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 231
UDK: 632
udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
176
*Fig. 42. Toppen af en
Havreplante med golde Ax.
Fritfluelarver har udsuget
de mælkede Korn.
en halv Snes Dage den anden Ge-
neration, der lægger sine Æg enten
som den første paa unge Planter, om
saadanne findes, f. Ex. vildtvoxende
Græsser, eller i unge Skud*) ved
Grunden af Havre- og Bygplanter,
i hvilket Tilfælde de ikke skader Plan-
terne synderlig (jeg har endogsaa
fundet saadanne Planter med indtil
6 kraftige Toppe), eller paa de øverste
Blade af ældre Havre- og Bygplanter,
der endnu ikke er skredne. Larven
arbejder sig nu ned til det unge Ax,
ind mellem Avnerne og udsuger de
endnu mælkede Korn, hvorved en
stor Del af Toppen kan blive gold**).
Ogsaa de ældre, haardere Kjærner
angribes af Larverne, der gnaver Huller
i dem og forvandler dem til et brunligt
Pulver. Et saadant Angreb ses ikke
udvendigt, da Avnerne omslutter Kornet
paa normal Vis***). Fra dette Angreb
stammer Linnés Benævnelse Frit-
flue, idet «frit» paa svensk betegner
en let Vare.
Denne anden Generation kan ogsaa
give Anledning til visne Ax, naar
•) Efter Frank skal dette Fænomen især vise sig- hos Planter,
der har lidt Hagelskade eller er angrebne af Stængel aa],
da saadanne Planter har mere Tilbøjelighed til at skyde nye
Skud end de sunde Planter.
**) Saadanne golde Ax kan ogsaa skyldes Bladlus eller ugun-
stigt, især for køligt Vejr før Skridningen; men i saa Tilfælde
findes de altid ved Grunden af Toppen.
***) Angrebet kan dog give sig til Kjende ved, at den nedre Inder-
avne dækker den øvre, medens denne paa sunde Ax ses som et
fladt Legeme paa Kjærnens furede Side.