Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

Forfatter: Sofie Rostrup

År: 1900

Serie: Landbo Skrifter

Forlag: Det Schubotheske Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 231

UDK: 632

Emne: Bianco Lunos Bogtrykkeri.

udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
177 Larverne ikke angriber Axene men Straaet over overste Knæ; det visne Ax lader sig da let rykke ud af Skeden. Det overbrækkede Straa er altid gulligt og sammenskrumpet ved Angrebsstedet; er det derimod frisk, ligesom over- skaaret, hvad man ikke sjældent finder hos vore Korn- sorter og nogle Græsser, har Fritfluen ingen Skyld heri; det skyldes da vistnok rent mekaniske Aarsager. Larverne forpupper sig i Axene efter c. 3 Ugers For- løb, og efter en kort Puppetilstand optræder den tredje Generation i August-September; den lægger sine Æg paa unge Planter: Rug eller Hvede, om saadanne findes, ellers vildtvoxende Græsser, der da bearbejdes ganske paa samme Maade som Vaarsæden om Foraaret. Larverne forpupper sig om Efteraaret og over- vintrer som Pupper. Fritfluen optræder overmaade almindeligt i alle Egne af Landet og gjør overordentlig megen Skade, navnlig paa Havre. Ligesom man paa en Bygmark aldrig vil søge forgæves efter Bygflueangreb, saaledes gaar det med Fritfluer paa Havremarker. I hvor hej Grad de er angrebne, varierer ogsaa her af de samme Aarsager som hos hin. Et enkelt Sted har jeg set en Havremark, hvor der ikke blev udviklet *Fig. 43. Ældre ét Straa og alle Planterne holdt sig lave. Bygkorn, gna- Af ovenstaaende Beskrivelse af Fritfluens vedeafl,ritflue- larver. Levevis vil det fremgaa, at det er af stor Vigtighed, at Vaarsæden saas saa tidligt som muligt, for at Planterne inden Fluens Æglægningstid kan være voxede fra det for denne gunstige Stadium, eller i hvert Tilfælde være naaede saa vidt, at Angrebet ikke skader dem saa meget; ligeledes at Vintersæden bor saas saa sent som muligt, saa Efteraarsgenerationen ingen Bug- eller Hvedeplanter finder at lægge sine Æg i, men maa tage til Takke med vildtvoxende Græsser. For yderligere Forsigtigheds Skyld bor man paa Egne, der lider meget af Fritfiueangreb, skille Vinter- og Vaarsæds- 12