Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.
Forfatter: Sofie Rostrup
År: 1900
Serie: Landbo Skrifter
Forlag: Det Schubotheske Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 231
UDK: 632
Emne: Bianco Lunos Bogtrykkeri.
udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
177
Larverne ikke angriber Axene men Straaet over overste
Knæ; det visne Ax lader sig da let rykke ud af Skeden.
Det overbrækkede Straa er altid gulligt og sammenskrumpet
ved Angrebsstedet; er det derimod frisk, ligesom over-
skaaret, hvad man ikke sjældent finder hos vore Korn-
sorter og nogle Græsser, har Fritfluen ingen Skyld heri;
det skyldes da vistnok rent mekaniske Aarsager.
Larverne forpupper sig i Axene efter c. 3 Ugers For-
løb, og efter en kort Puppetilstand optræder den tredje
Generation i August-September; den lægger sine Æg paa
unge Planter: Rug eller Hvede, om saadanne findes,
ellers vildtvoxende Græsser, der da bearbejdes ganske paa
samme Maade som Vaarsæden om Foraaret.
Larverne forpupper sig om Efteraaret og over-
vintrer som Pupper.
Fritfluen optræder overmaade almindeligt
i alle Egne af Landet og gjør overordentlig
megen Skade, navnlig paa Havre. Ligesom
man paa en Bygmark aldrig vil søge forgæves
efter Bygflueangreb, saaledes gaar det med
Fritfluer paa Havremarker. I hvor hej Grad
de er angrebne, varierer ogsaa her af de samme
Aarsager som hos hin. Et enkelt Sted har jeg
set en Havremark, hvor der ikke blev udviklet
*Fig. 43. Ældre
ét Straa og alle Planterne holdt sig lave. Bygkorn, gna-
Af ovenstaaende Beskrivelse af Fritfluens vedeafl,ritflue-
larver.
Levevis vil det fremgaa, at det er af stor
Vigtighed, at Vaarsæden saas saa tidligt som
muligt, for at Planterne inden Fluens Æglægningstid
kan være voxede fra det for denne gunstige Stadium, eller
i hvert Tilfælde være naaede saa vidt, at Angrebet ikke
skader dem saa meget; ligeledes at Vintersæden bor
saas saa sent som muligt, saa Efteraarsgenerationen
ingen Bug- eller Hvedeplanter finder at lægge sine Æg i,
men maa tage til Takke med vildtvoxende Græsser. For
yderligere Forsigtigheds Skyld bor man paa Egne, der
lider meget af Fritfiueangreb, skille Vinter- og Vaarsæds-
12