Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

7 Millioner Æg. Denne Frugtbarhed er nødvendig for Artens Vedligeholdelse, idet Ynglen er udsat for store Farer, da den i Reglen ikke tager Ophold der, hvor Moderdyret lægger Æggene. Ti] Rundormene hører flere af Menneskets Snyltedyr: Spolormen, Børneormen, Piskeormen, Trikinen o. fl. Ogsaa flere af vore Husdyr er plagede af snyltende Rundorme, saaledes Hestene, i hvis Krospulsaarer Pallisadeormens Larver danner Svulster; ogsaa hos Faar, navnlig Lam findes Pallisadeorme i Maven, Leveren eller Luftvejene. De Rundorme, der snylter hos Planter, kaldes paa Grund af deres Lidenhed Dværgrundorme eller Anguillu- liner; hyppig gaar de under Navn af Nem ato der, der er den systematiske Betegnelse for alle Rundorme. Den populære Betegnelse for dem er Aal. Anguillulinerne er nogle smaa, kun faa Mm. lange Dyr. Deres Hud er meget tynd, og i Modsætning til de andre Nematoder lægger de kun temmelig faa Æg, der til Gjen- gjæld er forholdsvis store og udvikles meget hurtig. Anguillulinerne optræder dels som Saprofyter, levende at raadnende organiske Stoller f. Ex. Klisteraalen og Ed- dikeaalen, dels som Parasiter i eller paa levende Planter. Disse sidste lever imidlertid ofte længere Tid frit i Jorden og kan da let forvexles med de sap ro fy tiske J or daal. Et sikkert Kjendemærke paa de Anguilluliner, der ernærer sig af levende Planter, er, at de har en spids, hul, ud- skydelig Snabel i Svælget, som bruges til at gjennembore Plantevævet, hvorefter Plantesaften trænger ind i dens Hulrum og opsuges i Svælget, idet en muskuløs Sugemave virker som Pumpeapparat. At en saadan Snabel er til Stede, viser, at de lever af Plantesaft, hvorimod man ikke af dennes Tilstedeværelse kan slutte, at man har med skadelige Dyr at gjore, thi mange borer Hul paa Plante- rodder uden derfor at gjøre nogen videre Skade. De skadelige Anguilluliner omfatter to Slægter: Ty- 1 e n c h u s og H ete r o d e r a, der kan kjendes fra hinanden paa, at de drægtige Hete ro der a-Hunner svulmer op og