Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

185 alle vore Kornsorter; i Sommeren 1898 var Angrebet særlig hyppigt paa Hveden: fra de forskjelligste Egne af Landet blev der klaget over dette Angreb. Sneglene fortæres af Muldvarpe, Svin, Ænder, Høns, Krager, Stære og tindre Fugle, Frøer, Tudser og nogle Rovinsekter. Deres værste Fjender er imidlertid Kulde og navnlig Torke. Som Middel til at dræbe dem til- raades det at bestrø Markerne med Stoffer, der udtrækker Vand af dem, f. Ex. Kogsalt eller Kalk. Det Sidste, der ikke er kostbart, er flere Gange anvendt med Held; man benytter frisk læsket Kalk, der let pulveriseres, og udstrør heraf en halv Snes Hektoliter pr. Hektare. Udstigningen maa foregaa meget tidligt om Morgenen, medens Sneglene endnu er fremme, ti rører Kalken dem ikke, tager de ingen Skade. For at værne sig mod Kalken udsondrer Sneglene en Mængde Slim, der danner et Hylster om dem, som de derefter snart forlader. Saar man nu atter Kalk ud paa samme Maade som første Gang efter 10—15 Mi- nutters Forlob, er Sneglene ikke i Stand til atter at ud- skille Slim; og uden dette Beskyttelsesmiddel vil de strax, naar de berøres af Kalken, skrumpe ind og do. Denne Fremgangsmaade gjentager man flere Morgener efter hin- anden, og man vil da snart have udryddet Sneglene af Marken. Ved en saadan Kalkudstrøning kan øjne, Ansigt og Hænder let angribes, hvorfor man bor iagttage den Forsigtighedsregel at gnide øjenbrynene med Olje før Ud- stigningen, og bagefter ikke at vaske Ansigt og Hænder med Vand, men med Olje. Er Afgrøden paa en Mark helt ødelagt, og man saa- ledes ikke behøver at tage Hensyn til Planterne, vil Tromling i tørt Vejr eller Harvning i fugtigt Vejr kunne dræbe en Mængde Snegle. Man kan ogsaa odelægge Sneg- lene ved at strø et Bælte af Avner, helst af Byg, langs Markerne, hvor disse steder op til Steder, hvor Sneglene kan gjemme sig om Dagen: Græs- eller Kløvermarker, Diger osv. Sneglene vil da paa deres Vandringer om