Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

Forfatter: Sofie Rostrup

År: 1900

Serie: Landbo Skrifter

Forlag: Det Schubotheske Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 231

UDK: 632

Emne: Bianco Lunos Bogtrykkeri.

udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
Blade; om Vintren giver Sygdommen sig ikke til Kjende paa Planterne, men om Foraaret, naar Plantens Væxt foregaar hurtigere, og Aalenes Antal i Planten er tiltaget dels ved ny Indvandring fra Jorden, dels ved Formering af de allerede tilstedeværende, faar Planten hurtig et mon- strøst Udseende. Længdevæxten hæmmes, medens en stærk Fortykkelse finder Sted — hyppig kan Planten være helt knoldformig opsvulmet forneden; Bladene er ofte krusede, fordi Cellevævet tiltager i Tykkelse paa de Steder, hvor der er mange Aal: i Keglen skrider Planten ikke, men dor tidlig; voxer den videre, kommer der smaa Ax frem, men Kornene er smaa og indskrumpede, og Planten visner i Reglen bort temmelig tidlig. Forøvrigt kan en stængel- syg Rugplante se meget forskjellig ud. Aalene kan findes overalt i Stængel og Blade, men mest i den nedre Del af Planten, aldrig i Avner eller Blomster. Naar Planten visner, vandrer Aalene ned i Jorden, der saaledes hvert Aar inficeres paany; anderledes forholder det sig, naar Vært- planterne er Hyacinther eller andre Logvæxter, hvor Jorden ikke inficeres, naar man blot sørger for at tage Løgene op, inden de raadner bort. Man kan saaledes ganske rolig lægge ny Løg paa en Mark, der har været fuld af syge Løg, medens en ny Udsæd af Bug paa en Mark, der forrige Aar var hjemsøgt af Stængelsyge, er sikkert hjemfalden til ødelæggelse. Aalene kan leve i lang Tid uden at tage Fode til sig, de dør ikke mellem Indhøst- ningen og Saaningen, ja end ikke et Aars Brak er til- strækkeligt til at dræbe dem; Æggene og Ungerne kan nemlig taale Indtørring og ligger saaledes skindøde, indtil Fugtighed atter vækker dem, hvorfor de altid holder sig i Jordens Overflade; længere nede, hvor Jorden er fugtig, kan de ikke leve ret længe, da de ikke uden under Dvaletilstanden kan undvære Fede i længere Tid. Syg- dommen optræder ligesom hos Kløver i Begyndelsen plet- vis paa Marken. Ved Aalenes Vandring i Jorden breder den sig etterhaanden over større Arealer, men ogsaa til længere borte liggende Marker kan den fores, idet der,