Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

Forfatter: Sofie Rostrup

År: 1900

Serie: Landbo Skrifter

Forlag: Det Schubotheske Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 231

UDK: 632

Emne: Bianco Lunos Bogtrykkeri.

udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
13 de fremspirende Hvedeplanter og overvintrer i disses Hjærte- skud. Om Foraaret, naar Planten voxer videre, gaar de højere og højere op mellem Bladskederne, indtil de træffer de unge Ax. Ormens Virksomhed i den unge Hvedeplante kan bevirke, at denne omdannes paa lignende Maade som de stængelsyge Rugplanter: i Keglen sker dette dog kun i ringe Grad, da der ikke er flere end de indvandrede Orme til Stede, eftersom denne Aal forst bliver kjønsmoden i Hvedekornene og forplanter sig her. Haber landt har i Løbet af nogle Foraarsmaaneder undersøgt en Række in- ficerede Hvedeplanter, om hvilke han har meddelt følgende: Den først undersøgte Hvedeplantes Ax, der endnu var helt dækket, havde en Længde af 1 Cm. og Smaaaxene var 1 Mm. lange. Hvor de over hinanden siddende Smaaax lagde sig hen over hinanden, fandtes der hele Nøgler af smaa Orme. Ved Slutningen af Maj undersøgte han igjen en Hvedeplante: Axet var nu P/2 Cm. langt, der fandtes ingen Orme mellem Smaaaxene, da de nu var trængte ind imellem Blomsterne, hvoraf hvert Smaaax er dannet. Den 9. og 10. Juni blev en tredje Plante undersøgt: Axet var nu skredet og mellem Blomsterne saas ingen Orme. Disse var vandrede ind i Frugtknuderne, der var betydelig op- svulmede, mørkere grønne og mere glinsende end de nor- male. Blomster med saadanne omdannede Frugtknuder manglede i Reglen Blomsterskjæl og Stevdragere; disse var aabenbart paa et tidligt Tidspunkt bievne odelagte ved Ormenes Sugning. I sjældnere Tilfælde fandtes der smaa Rester af dem, eller, hvad der var hyppigere, Ormene var ogsaa vandrede ind i Støvdragerne og havde omdannet disse til smaa Galler. Saaledes kunde der i én Blomst foruden den større Frugtknudegalle findes én eller flere Smaagaller, som var fri eller sammenvoxede med den store Galle. I de største, altsaa de nederste Blomster i Smaa- axet, landtes der 16—20 Orme, i de midterste 10—12, i de øverste 4—6; i de smaa Støvdragergaller var der ofte kun et Ormepar. Haberlandt talte i Blomsterne af et Ax over 500 Aal. Kjønsmodenheden indtræffer kort efter