Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.
Forfatter: Sofie Rostrup
År: 1900
Serie: Landbo Skrifter
Forlag: Det Schubotheske Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 231
UDK: 632
Emne: Bianco Lunos Bogtrykkeri.
udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
de fremspirende Hvedeplanter og overvintrer i disses Hjærte-
skud. Om Foraaret, naar Planten voxer videre, gaar de
højere og højere op mellem Bladskederne, indtil de træffer
de unge Ax. Ormens Virksomhed i den unge Hvedeplante
kan bevirke, at denne omdannes paa lignende Maade som
de stængelsyge Rugplanter: i Keglen sker dette dog kun i
ringe Grad, da der ikke er flere end de indvandrede Orme
til Stede, eftersom denne Aal forst bliver kjønsmoden i
Hvedekornene og forplanter sig her. Haber landt har i
Løbet af nogle Foraarsmaaneder undersøgt en Række in-
ficerede Hvedeplanter, om hvilke han har meddelt følgende:
Den først undersøgte Hvedeplantes Ax, der endnu var
helt dækket, havde en Længde af 1 Cm. og Smaaaxene
var 1 Mm. lange. Hvor de over hinanden siddende Smaaax
lagde sig hen over hinanden, fandtes der hele Nøgler af
smaa Orme. Ved Slutningen af Maj undersøgte han igjen
en Hvedeplante: Axet var nu P/2 Cm. langt, der fandtes
ingen Orme mellem Smaaaxene, da de nu var trængte ind
imellem Blomsterne, hvoraf hvert Smaaax er dannet. Den
9. og 10. Juni blev en tredje Plante undersøgt: Axet var
nu skredet og mellem Blomsterne saas ingen Orme. Disse
var vandrede ind i Frugtknuderne, der var betydelig op-
svulmede, mørkere grønne og mere glinsende end de nor-
male. Blomster med saadanne omdannede Frugtknuder
manglede i Reglen Blomsterskjæl og Stevdragere; disse
var aabenbart paa et tidligt Tidspunkt bievne odelagte ved
Ormenes Sugning. I sjældnere Tilfælde fandtes der smaa
Rester af dem, eller, hvad der var hyppigere, Ormene var
ogsaa vandrede ind i Støvdragerne og havde omdannet
disse til smaa Galler. Saaledes kunde der i én Blomst
foruden den større Frugtknudegalle findes én eller flere
Smaagaller, som var fri eller sammenvoxede med den store
Galle. I de største, altsaa de nederste Blomster i Smaa-
axet, landtes der 16—20 Orme, i de midterste 10—12, i
de øverste 4—6; i de smaa Støvdragergaller var der ofte
kun et Ormepar. Haberlandt talte i Blomsterne af et Ax
over 500 Aal. Kjønsmodenheden indtræffer kort efter