Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

15 *Fig. 2. Marehalm med Galle, frembragt af Bygaalen (Tylenchus Hordei)- uskikkede til dette Hværv, hvad der skader Planten langt mere end det første. Planterne gulner derfor snart, visner og gaar i Keglen ud før Skridningen. Skrider Axet, bliver dette svagt, og Kornene faa og daarlige. Allerede fra 1829 er der fra Lom i Norge blevet klaget over en Sygdom paa Bygget, som man gav Navnet «Kroken» efter de omdannede Rødder. Aarsagen til Sygdommen er imidlertid først bleven kjendt ved S c høyen s Undersøgelser i 1885. Af ham er Dyret beskrevet og har faaet Navnet Tylenchus Hordei. I Begyndelsen af Firserne optraadte den ogsaa i svensk Norrland. Kun fra disse to Lokaliteter kjendes den paa Byg, hvorimod den her i Landet hyppig op- træder paa Marehalm; i Odenseegnen er den tillige funden paa En g-Rapgræs. Faren for Angreb paa Byg er saaledes til Stede, hvorfor Landmændene bør have deres Opmærksomhed henvendt paa den. Hvis Sygdommen skulde indfinde sig i en Egn paa Byg, bør Marehalmen her udryddes, og Bygavl ophøre i nogle Aar. Kampen mod dette Dyr, der har saa faa Værtplanter, kan nemlig lettest føres gjennem Udhungring. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at lade Jorden ligge Brak ét Aar, da disse Dyr ligesom deres nærbeslægtede indtørrede kan holde sig levende i tiere Aar. Paa de angrebne Steder i Marken bor Planterne øjeblikkelig graves op og brændes, ligesom Jorden nøjagtig maa undersøges, og de løse Rodknolde samles og tilintetgjøres. Vil man være meget forsigtig, graver man dernæst en Groft om det angrebne Stykke, da Knoldene let med Regn- vand kan skylles over paa den tilgrænsende Jord. Ogsaa Mennesker og Dyr kan sprede Aalene, idet Knoldene, naar Jorden er fugtig, let hænger ved Træsko, Dyrenes Hove