Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

21 én Fangstplanteafgrøde, hvorefter der dyrkes Hamp; efter at denne er hostet, saas der atter Fangstplanter. Denne Metode benyttes i to paa hinanden følgende Aar. I Stedet for Hamp, hvis Dyrkning flere af Sukkerroedyrkerne af forskjellige Grunde ikke ynder, kan ogsaa Kartofler be- nyttes. Principet er da at dyrke tidlige Kartofler som sildige, for at der ogsaa her kan gaa en Fangstplanteudsæd forud. Kühn har ved sine grundige Undersøgelser og gjen- nem mange Aar fortsatte Forsøg indlagt sig meget stor Fortjeneste; han har gjenvundet store Arealer, hvor Roeavl var fuldstændig umulig, for Sukkerroedyrkning. I Halle er der en Forsøgsstation, ledet af Kühn, der er oprettet med det Maal for øje at undersøge Sygdomme hos Roer, og da særlig den af Roeaalen frembragte Roetræthed, og foretage Forsøg til Bekæmpelse af den. I de senere Aar tager den sig ogsaa af Sygdomme paa andre Kultur- planter. Siden Halvfjerdserne har Koeaalen været kjendt her i Landet og har gjort en Del Skade paa Sukkerroerne i Odenseegnen. Dog synes den ikke at brede sig paa disse, hvorimod den optræder mange Steder paa Havren og synes i betænkelig Grad at brede sig paa denne over hele Landet. Mange Steder, navnlig i den nordlige og ostlige Del af Sjælland og Fyen, er Havremarkerne i de senere Aar helt eller delvis bievne ødelagte af dette Dyr. I Reglen viser Sygdommen sig ogsaa her pletvis, men den kan brede sig o\er hele Marken. Havren, der kommer sund og kraftig op, svækkes tidlig og overvoxes da af Ukrudt eller i Bland- sædsmarker al Bygget. Forøvrigt kan dette ogsaa angribes af Roeaalen, men aldrig i den Grad som Havren. Mærkeligt er det, at Aal fra inficeret Havrejord ikke angriber Roer og omvendt; der synes saaledes at have dannet sig to biologiske Racer af den ene Art, noget, man ogsaa har iagttaget for Stængelaalens Vedkommende. For saa vidt kan det være berettiget at tale om Roeaal og Havreaal. Fra Stationen i Halle advares der meget ivrig