Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

20 er betydelig formindsket; kan det derfor ikke lade sig gjore, eller bliver det for vanskeligt at foretage de mikroskopiske Undersøgelser, maa man ødelægge Planten, naar det fjerde Blad er udviklet, det femte lige anlagt. Fremgangsmaden ved -Ødelæggelsen af Fangstplanterne er efter Kühn følgende: Ved Hjælp af et Redskab (DriH- hacke), der gaar Marken igjennem i to hinanden krydsende Retninger, afskæres eller oprives Planterne. Forste Gang lader man den gaa ti] en Dybde af c. 3 Cm. under Jordens Overflade, anden Gang 5 Cm. Under dette Arbejde maa man passe paa, at der ikke ophobes Planter paa Knivens Æg; sker dette, maa man holde stille og fjærne disse. Der- efter bliver Marken harvet, livorpaa man lader den i Ro til næste Dag. Findes der nu Planter, der endnu staar friske, maa disse hakkes op med Haandhakker. Herefter bliver Marken grubbet og harvet og endnu en Gang grubbet paa- tværs ved Hjælp af den saakaldte «Kühns Grubber«, der faas i J. Zimmermann & Co.s Fabrik for Landbrugsmaskiner i Halle a. S. Denne skal indstilles til en Dybde af 18 Cm. Efter anden Grubning bliver der harvet en Gang til. Der- efter plejes Marken saaledes, at Furerne har en Bredde af 15 Cm. og en Dybde af 25 Cm. Herved kommer Planterne ned paa Bunden af Furerne og dækkes af saa megen Jord, at enhver Rest af Liv hurtig kvæles. I tørt Vejr og Sol- skin vil Planterne være døde før Pløjningen, i fugtigt Vejr kan de derimod endnu paa dette Tidspunkt være grønne og temmelig friske. Selv om dette er Tilfældet, vil de dog hurtig do efter Nedpløjningen, naar de blot er Løsne fra deres Forbindelse med Jorden. Strax efter Plej- ningen saar man den ny Udsæd. — Den store Bladmasse, der saaledes kommer ned i Jorden, tilfører denne en stor Del Kvælstof, saa at man ved Gjodningen kun behøver omtrent Halvdelen af den ellers nødvendige Kvælstof- mængde. Efter nogle senere Forsøg af Kühn er der ogsaa naaet et godt Resultat, uden at hele Aaret er optaget af Fangstplanter. Der tilintetgjores da først om Foraaret