Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.
Forfatter: Sofie Rostrup
År: 1900
Serie: Landbo Skrifter
Forlag: Det Schubotheske Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 231
UDK: 632
Emne: Bianco Lunos Bogtrykkeri.
udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
Legeme som x/4 Mm. lange Dyr. I Almindelighed forlader
de den gamle Galle, der derefter visner og dør, vandrer
ud i Jorden og opsøger en ny Rod eller et Sted paa samme
liod, der er nærmere Rodspidsen, sjælden mere end en
eller nogle faa Mm. fra denne. Undertiden bliver Ungerne
i Gallen, hvis f. Ex. kun Barken har været angreben af den
første Generation; de vandrer da dybere ind i Plantevævet
og opnaar Kjonsmodenhed her. Gallen bliver da fieraarig.
Gallen har forskjellig Form hos enkimbladede og to-
kimbladede Planter: hos de første er de langagtige, hos de
sidste kugleformede, hvorved de faar nogen Lighed med
Bælgplanternes Bakterieknolde. I Reglen er Gallerne meget
smaa, men kan, navnlig naar de er fieraarige, blive saa
store som en Ært. Hos enaarige Planter vandrer Ormene
ud af Gallerne om Efteraaret, hvorimod de overvintrer i
disse hos perennerende Planter. Om Foraaret finder den
væsentlige Indvandring Sted.
Denne Aal er endnu mindre kræsen i Valget af Næ-
ringsplanter end den foregaaende; den er funden paa c.
50 Plantearter, hørende til en Snes forskjellige Familier.
Hidtil har den ikke været betragtet som videre skadelig
for Kulturplanter, og i Virkeligheden er ogsaa den
Skade, den gjør, langt ringere end den, der foraar-
sages af de andre her nævnte Rundorme. Planter, paa
hvis Rodder der findes saadanne Galler, viser ofte meget
stor Tilbøjelighed til Dannelse af Siderødder, hvorfor Rod-
systemet ikke ødelægges af denne Snylter. Forøvrigt er
dens Skadelighed hejst forskjellig, eftersom den angrebne
Plante er én- eller fieraarig, i sidste Tilfælde beror det
igjen paa, om Rodsystemet er blivende eller nydannes
hvert Aar. Er Planten enaarig, dor Ormen samtidig med,
at Gallen dør; denne gjør da ingen videre Skade. Er
Planten fieraarig og saaledes skal fortsætte Livet, efter at
de af Aalene angrebne Dele er bortraadnede, stiller Sagen
sig anderledes. Har den en Rodstok, gør Aalene ingen
videre Skade: her dør jo bestandig de ældre Dele, medens
der stadig dannes nye. Findes der derimod ingen Rodstok,