Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

Forfatter: Sofie Rostrup

År: 1900

Serie: Landbo Skrifter

Forlag: Det Schubotheske Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 231

UDK: 632

Emne: Bianco Lunos Bogtrykkeri.

udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
24 Legeme som x/4 Mm. lange Dyr. I Almindelighed forlader de den gamle Galle, der derefter visner og dør, vandrer ud i Jorden og opsøger en ny Rod eller et Sted paa samme liod, der er nærmere Rodspidsen, sjælden mere end en eller nogle faa Mm. fra denne. Undertiden bliver Ungerne i Gallen, hvis f. Ex. kun Barken har været angreben af den første Generation; de vandrer da dybere ind i Plantevævet og opnaar Kjonsmodenhed her. Gallen bliver da fieraarig. Gallen har forskjellig Form hos enkimbladede og to- kimbladede Planter: hos de første er de langagtige, hos de sidste kugleformede, hvorved de faar nogen Lighed med Bælgplanternes Bakterieknolde. I Reglen er Gallerne meget smaa, men kan, navnlig naar de er fieraarige, blive saa store som en Ært. Hos enaarige Planter vandrer Ormene ud af Gallerne om Efteraaret, hvorimod de overvintrer i disse hos perennerende Planter. Om Foraaret finder den væsentlige Indvandring Sted. Denne Aal er endnu mindre kræsen i Valget af Næ- ringsplanter end den foregaaende; den er funden paa c. 50 Plantearter, hørende til en Snes forskjellige Familier. Hidtil har den ikke været betragtet som videre skadelig for Kulturplanter, og i Virkeligheden er ogsaa den Skade, den gjør, langt ringere end den, der foraar- sages af de andre her nævnte Rundorme. Planter, paa hvis Rodder der findes saadanne Galler, viser ofte meget stor Tilbøjelighed til Dannelse af Siderødder, hvorfor Rod- systemet ikke ødelægges af denne Snylter. Forøvrigt er dens Skadelighed hejst forskjellig, eftersom den angrebne Plante er én- eller fieraarig, i sidste Tilfælde beror det igjen paa, om Rodsystemet er blivende eller nydannes hvert Aar. Er Planten enaarig, dor Ormen samtidig med, at Gallen dør; denne gjør da ingen videre Skade. Er Planten fieraarig og saaledes skal fortsætte Livet, efter at de af Aalene angrebne Dele er bortraadnede, stiller Sagen sig anderledes. Har den en Rodstok, gør Aalene ingen videre Skade: her dør jo bestandig de ældre Dele, medens der stadig dannes nye. Findes der derimod ingen Rodstok,