Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

Stof, Kitin, og tjener som en Slags ydre Skelet, hvortil Musklerne fæstes. Mellem disse Ringe er der en blød Hud, som ofte kan udvides i høj Grad f. Ex. hos Hunner, naar dennes Bagkrop fyldes med Æg. Naar Dyrene kommer ud af Æggene, er Huden blod; men efterhaanden, som de voxer, bliver den haardere; det er derfor nødvendigt, at den skiftes gjentagne Gange i den Periode, hvori Dyret voxer. Den ny Hud er da ganske blod og lys, men hærdes hurtig, bliver brun og haard, hvis Dyret færdes frit, mere blod og lys, hvis Dyret lever paa skjulte Steder; i sidste Tilfælde maa den dog skiftes for Væxtens Skyld, da den efterhaanden bliver til en tør og stiv Hinde, der ikke kan udspiles. Paa hver Ring kan der sidde et Par tilleddede Ved- hæng, der kan optræde som Sanseredskaber, Mundlemmer, eller Bevægelsesredskaber, og som i ethvert Tilfælde hos det voxne Dyr altid er leddede. Ogsaa i det Indre giver Leddelingen sig til Kjende, navnlig ved Nervesystemet. Sammenligner man den indre Bygning med Hvirveldyrenes, da er en af Hovedforskjellig- hederne den, at der her intet indre Skelet findes: dernæst ligger Organerne omvendt, saaledes at Hvirveldyrenes Ryg- side kommer til at svare til Leddyrenes Bugside og om- vendt. Paa Bugsiden ligger saaledes Nervesystemet, der bestaar af en dobbelt Række af Knuder, én i hvert Led, forbundne med en dobbelt Snor. Den forreste Bugknude ligger under Svælget og staar ved to Snore i Forbindelse med en Knude over Svælget, Hjærnen. Fra Knuderne (Ganglierne) gaar der Nervetraade til de forskjeHige Le- gemsdele, fra Hjærnen saaledes til Øjne og Følehorn. Denne oprindelige Type kan nu modificeres paa forskjeHig Maade; for det første forsvinder i Reglen ved Sammen- smeltning det dobbelte Anlæg, dernæst smelter ofte flere eller færre af Knuderne sammen, hvilket hyppig staar i Forbindelse med Sammensmeltning af de tilsvarende Ringe. Hjærtet hgger paa Rygsiden og bestaar af en Række Kamre, adskilte ved Klapper; Blodet kommer ind gjennem Spalter