Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.
Forfatter: Sofie Rostrup
År: 1900
Serie: Landbo Skrifter
Forlag: Det Schubotheske Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 231
UDK: 632
udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
27
paa Siden og føres enten fremad (Insekter og Tusindben)
eller baade frem og tilbage (Edderkopper og Krebsdyr).
Fra Hjærtet udgaar der en dier flere Pulsaarer (Arterier),
ligesom der ogsaa kan findes Blodaarer (Vener), der samler
det kulsyreholdige Blod i Legemet og fører det til Aande-
drætsorganerne og herfra igjen til Hjærtet. Udviklingen
af dette Aaresystem kan være højst forskjellig; hos nogle
(Edderkopperne og Krebsdyrene) kan der være et meget rigt
System til Stede; hos Insekterne derimod findes der saa
at sige ingen Aarer; men fælles for alle Leddyr er det,
at Aarerne altid afbrydes brat, saa at Blodet i hvert Til-
fælde i en Del af sin Bane løber frit om mellem de for-
skjellige Organer, hvilket aldrig er Tilfældet hos Hvirvel-
dyrene, hvor Aarerne altid begynder eller slutter med et
Haarkarnæt, saaledes at Blodet kan sive fra det ene Haar-
karnæt ind i det andet. Blodet er farveløst uden Blod-
legemer.
Som Folge af dette mangelfuldt udviklede Blodkar-
system er Aandedrætsorganerne i Reglen højt udviklede.
Da Blodet ikke er i Stand til at bevæge sig hen til et
bestemt Sted, hvor det kunde komme i Forbindelse med
Luften, maa denne fores rundt i Legemet, hvilket hos de
luftaandede Leddyr finder Sted i et fint udviklet System
af Luftrør, der forgrener sig rundt i Legemet paa lignende
Maade som Aarerne hos Hvirveldyrene. Indgangen til
disse Luftror er Aandehullerne, knaphulsformede Spalter,
der kan aabnes og lukkes, og som findes i forskjeHigt
Antal paa Siderne af Dyret. Tarmkanalen, der er af en
noget forskjellig Type, eftersom Dyrene lever af Rov eller
Planteføde, er hos nogle et lige Rer, medens den hos
andre falder i sondrede Afsnit: Spiseror, Mave og Tarm.
I Spiserørets forreste Del udmunder der Spytkirtler; det
er i Reglen udstyret med en Kro og er ofte i den bageste
Del muskuløst og virker som Tyggemave. I Tarmen ud-
munder urinafsondrende Rør.
Leddyrene er paa faa Undtagelser nær særkjønnede
og formerer sig som Regel efter en forudgaaende Parring.