Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.
Forfatter: Sofie Rostrup
År: 1900
Serie: Landbo Skrifter
Forlag: Det Schubotheske Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 231
UDK: 632
udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
De fleste er æglæggende, nogle levendefødende. Undertiden
formerer de sig ved ubefrugtede Æg; dog er det kun meget
faa Leddyr, der udelukkende formerer sig paa denne Maade.
I Reglen afløses denne Formeringsmaade til sine Tider af
en Formering ved befrugtede Æg. Enten optræder der
kun to Generationer: én Hungeneration om Foraaret, der
lægger ubefrugtede Æg, og en Han-Hun-Generation senere paa
Aaret, der lægger befrugtede, i Reglen overvintrende Æg.
Eller der optræder hele Sommeren igjennem, hvor der er
rigeligt med Fode, Hungenerationer, den ene efter den
anden; først sent paa Sommeren optræder der en Han-
Hungeneration, hvis befrugtede Æg overvintrer. Endelig
findes der enkelte Smaasommerfugle, af hvilke der flere
Aar igjennem kun optræder Hungenerationer; kun hvert
5—6 Aar optræder der Hanner. En saadan Formerings-
maade, med hvilken der ofte følger en ikke sjælden be-
tydelig Forskjel mellem Hungenerationernes og Han-Hun-
generationernes Bygning og Levemaade, har man kaldet
Heterogoni. For øvrigt bruger man ogsaa dette Udtryk,
hvor Formeringsmaaden hele Tiden er den samme, og hvor
kun Generationerne er forskjellige i Farve, Form, Bygning
og Levemaade.— Ved Gen eration ss kifte forstaar man,
at ukjønnede og kjønnede Generationer vexler med hin-
anden. De ukjønnede Generationer formerer sig ved Kim,
Deling eller Knopskydning, aldrig ved Æg. Hyppig bruger
man imidlertid Udtrykket Generationsskifte om al cyclisk
Forplantning, hvorved forstaas: at Afkommet ikke ser ud
som Forældrene; men at der skal flere Slægtled til, inden
den oprindelige Form vender tilbage.
Leddyrenes Række deles i 4 Klasser: Krebsdyr,
Tusindben, Insekter og Spindler (Edderkopper). Af
disse er Insekternes Klasse baade den talrigste og den, der
spiller størst Bolle for Landbruget, idet den omfatter en
Alængde skadelige Dyr, medens der ti] de tre andre Klasser
kun hører faa Dyr, der gjør Skade paa Mark og Eng.