Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

Forfatter: Sofie Rostrup

År: 1900

Serie: Landbo Skrifter

Forlag: Det Schubotheske Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 231

UDK: 632

udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
40 Larverne, som er fuldt udviklede næste Aar i Maj Maaned. Jordkrebsen ynder tør, los, især sandet Jord. Inden Æg- lægningen graver Hunnen i en Dybde af c. 10 Cm. en Hule af Størrelse som et Hønseæg. Væggene glattes og gjores faste ved Hjælp af Slim; fra Hulen fører vandrette Gange udad samt tillige nogle lodrette for at bortlede Fug- tighed fra Reden, eller for at Hunnen, der ikke som de fleste andre Insekter dør umiddelbart efter Æglægningen, men lever en Tid for at beskytte Æggene, kan trække sig til- bage hertil, naar der er Fare paa Færde. Reden anlægges helst paa et solaabent Sted med los, helst nylig gjodet Jord. Naar Ungerne kommer ud af Ægget, bliver de en Tid i Reden under Moderens Opsyn og lever af Gjodning eller finere Planterødder: først senere spreder de sig og lever paa egen Haand. Om Vintren ligger Larverne i Dvale efter først at have gravet sig lidt dybere ned i Jorden; naar Vejret bliver mildt om Foraaret, vaagner de op og begynder igjen deres skadelige Virksomhed, idet de fortærer Rødderne af de mest forskjelligartede Planter, især urteagtige, men ogsaa træagtige. Dog er Jordkrebsene ligesom sine Nærbeslægtede — Græshopper, Orentviste o. a. — ikke udelukkende Planteædere, de fortærer ogsaa Orme og Intektlarver: ja deres egne Larver er ikke engang sikre for deres Efterstræbelser. Man skal endogsaa have iagttaget, at en Jordkrebs, der var hugget midt over, gav sig til at fortære sin egen afhuggede Bagkrop. Ikke alene ved at æde Planterodder gjor Jordkrebsen Skade men ogsaa ved at grave Gange i Jorden tæt under Overfladen; Planterne, navnlig de unge, løsnes herved og visner paa lignende Maade som ved Muldvarpens Gange. Meget strænge og tørre Vintre taaler Jordkrebsene ikke, ligesom en meget tør Sommer ogsaa kan dræbe dem. Flere In- sekter, Fugle og Pattedyr efterstræber dem. I Tyskland og Italien foraarsager Jordkrebsen en Del Skade paa Alarker, i Planteskoler og Haver; her i Landet gjor den næppe udenfor Haverne nogen nævneværdig Skade.