Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

Forfatter: Sofie Rostrup

År: 1900

Serie: Landbo Skrifter

Forlag: Det Schubotheske Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 231

UDK: 632

udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
54 bliver rødbrune, og efter faa Dages Forløb falder Planterne visne om. For at hindre et saadant Angreb bør man saa Kornet tidlig og ved passende Midler som Chilisalpeter eller anden drivende Gjedning sørge for hurtig og kraftig Væxt. Cikader. Cikaderne er nær beslægtede med Bladlusene og lever af Plantesaft som disse, men de forekommer sjælden i Kolonier som Bladlusene, er ogsaa langt bevægeligere end disse, springer eller flyver fra en Plante til en anden; af disse Grunde er den Skade, de forvolder paa Kulturplanter, i Reglen kun ringe. En Undtagelse herfra danner Dværg- cikaden {Jassus sexnotatus Fall.). Angreb af den her i Landet er ganske vist ikke kjendt, men fra Tyskland berettes der om meget store -Ødelæggelser, foraarsagede af den. Hvert Aar findes den paa Enge og lever af at ud- suge Græsserne, men enkelte Aar optræder den i saa uhyre Mængder, at den fra Engene breder sig til Kornmarkerne, om Efteraaret Vintersæden, om Foraaret mest Vaarsæden, til Kartofler, Sukkerroer, Vikker, Klover og andre Bælg- planter. Den førstbeskrevne «Jassusepidemi» optraadte i Schlesien 1863, den næste samme Sted 1869, men den varede hver Gang kun ét Aar. I 1885 optraadte den meget skadelig i Bøhmen. Først i 1892 viste Epidemien sig igjen i Schlesien og fortsattes i 1893, i hvilket Aar den ogsaa bredte sig over Sachsen, Brandendurg, Pommern og Vestpreussen. Da Dyret ogsaa findes her i Landet og Angreb af den saaledes ikke er udelukket, vil vi her om- tale den lidt nærmere. Den kan blive 33/i Mm. lang, er lysegul med sorte Tegninger; sit Artsnavn har den faaet af, at den paa Hovedet og Forbrystet har 6 sorte Prikker; forovrigt varierer Tegningen meget. De fuldt udviklede Dyr overvintrer paa Marker og Enge under Jordknolde o. I. Æggene, der er aflange, gullige med to røde -Øjepletter og