Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.
Forfatter: Sofie Rostrup
År: 1900
Serie: Landbo Skrifter
Forlag: Det Schubotheske Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 231
UDK: 632
udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54
bliver rødbrune, og efter faa Dages Forløb falder Planterne
visne om. For at hindre et saadant Angreb bør man saa
Kornet tidlig og ved passende Midler som Chilisalpeter
eller anden drivende Gjedning sørge for hurtig og kraftig
Væxt.
Cikader.
Cikaderne er nær beslægtede med Bladlusene og lever
af Plantesaft som disse, men de forekommer sjælden i
Kolonier som Bladlusene, er ogsaa langt bevægeligere end
disse, springer eller flyver fra en Plante til en anden; af
disse Grunde er den Skade, de forvolder paa Kulturplanter,
i Reglen kun ringe. En Undtagelse herfra danner Dværg-
cikaden {Jassus sexnotatus Fall.). Angreb af den her
i Landet er ganske vist ikke kjendt, men fra Tyskland
berettes der om meget store -Ødelæggelser, foraarsagede af
den. Hvert Aar findes den paa Enge og lever af at ud-
suge Græsserne, men enkelte Aar optræder den i saa uhyre
Mængder, at den fra Engene breder sig til Kornmarkerne,
om Efteraaret Vintersæden, om Foraaret mest Vaarsæden,
til Kartofler, Sukkerroer, Vikker, Klover og andre Bælg-
planter. Den førstbeskrevne «Jassusepidemi» optraadte i
Schlesien 1863, den næste samme Sted 1869, men den varede
hver Gang kun ét Aar. I 1885 optraadte den meget
skadelig i Bøhmen. Først i 1892 viste Epidemien sig
igjen i Schlesien og fortsattes i 1893, i hvilket Aar den
ogsaa bredte sig over Sachsen, Brandendurg, Pommern og
Vestpreussen. Da Dyret ogsaa findes her i Landet og
Angreb af den saaledes ikke er udelukket, vil vi her om-
tale den lidt nærmere. Den kan blive 33/i Mm. lang, er
lysegul med sorte Tegninger; sit Artsnavn har den faaet
af, at den paa Hovedet og Forbrystet har 6 sorte Prikker;
forovrigt varierer Tegningen meget. De fuldt udviklede
Dyr overvintrer paa Marker og Enge under Jordknolde o. I.
Æggene, der er aflange, gullige med to røde -Øjepletter og