Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

Forfatter: Sofie Rostrup

År: 1900

Serie: Landbo Skrifter

Forlag: Det Schubotheske Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 231

UDK: 632

Emne: Bianco Lunos Bogtrykkeri.

udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
55 har en Længde af 1 Mm., lægges spredt eller rækkevis paa Korn eller Græs paa Bladene eller indenfor Skeden, i Reglen under Overhuden. Efter faa Dages Forløb kom- mer Larverne frem og begynder strax at suge af Planterne, idet de springer fra den ene Plante til den anden. Efter c. 4 Ugers Forløb er Dyrene fuldt udviklede, og Æglæg- ningen begynder paany i Juni og Begyndelsen af Juli. I Juli og August trælfer man Cikaderne af denne anden Sommer- generation. Da Cikaderne til at begynde med fra Engene vandrer ind over Kornmarkerne, bliver disse altid angrebne fra Randen; har en saadan Invasion fundet Sted, bør man derfor pløje den ned, naar Planterne er fulde af Æg. Til at fange Dyrene med anvendes i Tyskland en af Kühn konstrueret Fangstmaskine, der kjeres rundt paa Alarken og er indrettet saaledes, at Dyrene bliver hængende i et med Larvelim bestrøget Stof; man har ogsaa anvendt Brædder, besmurte med Vognsmørelse. Meget almindelig optræder paa alle mulige Planter det saakaldte Gjogespy t, en skumagtig Vædske, afsondret af Skumcikaden (Tettigonia spumaria L.). Den lægger sine Æg paa Planterne, og Larverne, der er overordentlig bløde og sarte, afsondrer gjennem Bagkroppen denne Vædske, indeni hvilken de lever som Larver og Nymfer for at beskyttes mod Sol og Fjender. Efterhaanden som Udviklingen skrider frem, tørrer Skummet ind. Findes de i store Mængder, kan de frembringe Krusning af Bla- dene og Forkortning af Stængelstykkerne, men gjor ellers ingen videre Skade og nævnes kun her, fordi det er et Fænomen, der ikke kan undgaa Ens Opmærksomhed, naar man færdes en Del i det Frie. Tæger. Hos Tægerne er den første Brystring fri, medens de to sidste slutter sig til Bagkroppen og ligesom denne dækkes af Vingerne, saaledes at man kun paa Rygsiden