Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.
Forfatter: Sofie Rostrup
År: 1900
Serie: Landbo Skrifter
Forlag: Det Schubotheske Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 231
UDK: 632
Emne: Bianco Lunos Bogtrykkeri.
udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
55
har en Længde af 1 Mm., lægges spredt eller rækkevis
paa Korn eller Græs paa Bladene eller indenfor Skeden,
i Reglen under Overhuden. Efter faa Dages Forløb kom-
mer Larverne frem og begynder strax at suge af Planterne,
idet de springer fra den ene Plante til den anden. Efter
c. 4 Ugers Forløb er Dyrene fuldt udviklede, og Æglæg-
ningen begynder paany i Juni og Begyndelsen af Juli. I Juli
og August trælfer man Cikaderne af denne anden Sommer-
generation. Da Cikaderne til at begynde med fra Engene
vandrer ind over Kornmarkerne, bliver disse altid angrebne
fra Randen; har en saadan Invasion fundet Sted, bør
man derfor pløje den ned, naar Planterne er fulde af
Æg. Til at fange Dyrene med anvendes i Tyskland en
af Kühn konstrueret Fangstmaskine, der kjeres rundt paa
Alarken og er indrettet saaledes, at Dyrene bliver hængende
i et med Larvelim bestrøget Stof; man har ogsaa anvendt
Brædder, besmurte med Vognsmørelse.
Meget almindelig optræder paa alle mulige Planter
det saakaldte Gjogespy t, en skumagtig Vædske, afsondret
af Skumcikaden (Tettigonia spumaria L.). Den lægger
sine Æg paa Planterne, og Larverne, der er overordentlig
bløde og sarte, afsondrer gjennem Bagkroppen denne
Vædske, indeni hvilken de lever som Larver og Nymfer
for at beskyttes mod Sol og Fjender. Efterhaanden som
Udviklingen skrider frem, tørrer Skummet ind. Findes
de i store Mængder, kan de frembringe Krusning af Bla-
dene og Forkortning af Stængelstykkerne, men gjor ellers
ingen videre Skade og nævnes kun her, fordi det er et
Fænomen, der ikke kan undgaa Ens Opmærksomhed, naar
man færdes en Del i det Frie.
Tæger.
Hos Tægerne er den første Brystring fri, medens de
to sidste slutter sig til Bagkroppen og ligesom denne
dækkes af Vingerne, saaledes at man kun paa Rygsiden