Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.
Forfatter: Sofie Rostrup
År: 1900
Serie: Landbo Skrifter
Forlag: Det Schubotheske Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 231
UDK: 632
Emne: Bianco Lunos Bogtrykkeri.
udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
61
Ryggen er den fedtglinsende sort; Folehorn og Munddele
er rødbrune; Undersiden og Benene er brune eller rød-
brune. Dækvingerne er punkteret stribede. Larven naaer
en Længde af 20—26 Mm. og en Bredde af 3—4 Mm.
Den er fladtrykt, omtrent lige tyk i hele sin Længde, idet
den kun imod Bagenden bliver tyndere. Foruden Hovedet,
der er sortebrunt og forsynet med kraftige Kindbakker,
kan man tælle 12 Ringe, der med Undtagelse af den
sidste er kvadratiske og paa Oversiden dækkede af fir-
kantede, mørke Kitinplader, der dækker de 3 Brystringe
fuldstændig, men paa Bagkropsringene bliver baade kortere
og smallere, saa at den biode, lyse Hud viser sig paa Si-
derne og ogsaa ofte mellem
Ringene. Paa den sidste
Ring sidder der et Par led-
dede Tappe, Halenokker,
imellem hvilke Gattet kan
skydes ud som et 13. Led.
Paa hver af Brystringene
sidder der et Par kraftige
Ben, som ender med 2 Kloer.
Hos alle andre skadelige Bille-
larver findes der kun én Klo.
I Slutningen af Juni og
Begyndelsen af Juli kommer
Billen frem af Jorden. Om
under Jordknolde eller Stene, men om Natten kryber den
op ad Straaene paa Rug, Byg og Hvede, sjældnere Havre.
Naar den er naaet op til Axene, holder den sig fast med
de to bageste Par Ben: med det forreste Par aabner den
Avnerne og begynder da at æde af Kornene, helst de unge
mælkede, som den æder helt op: er Kornene haardere,
æder den i Reglen kun den blødeste, indre Del af dem.
Billen omklamrer Straaet saa fast med sine Ben, at selv
stærk Storm ikke kan ryste den af; den gynger frem og
tilbage med Planterne og fortsætter sit Maaltid trods Bevæ-
gelsen. Hunnen lægger sine Æg i smaa Hobe i Jorden
Fig. 7. Axløberen (Zabrus gibbus) med
Larve (efter Taschenberg).
holder den