Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.
Forfatter: Sofie Rostrup
År: 1900
Serie: Landbo Skrifter
Forlag: Det Schubotheske Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 231
UDK: 632
Emne: Bianco Lunos Bogtrykkeri.
udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
ved Grunden af de Planter, den lever af. Larven, der
ligeledes er Planteæder og det paa en anden og langt
skadeligere Maade end Billen, begynder allerede om Efter-
aaret sit Angreb, men rigtig graadig tager den først fat
det følgende Foraar. Om Dagen opholder Larven sig i
lodrette Huler, den har gravet i Jorden indtil en Dybde
af nogle og tyve Cm. Om Natten kommer den frem og
angriber de overjordiske Dele af den unge Sæd eller Græs,
hvis der ikke er Korn til Stede. Redderne rører Larven
aldrig. Med sine Kindbakker gnaver Larven i Bladkjødet,
særlig af de unge Blade; Ribberne lader den i Alminde-
lighed staa, i hvert Tilfælde de ældre Blades. Ofte an-
griber den selve Hjerteskuddet, hvorved de unge Planter
hurtig ødelægges helt. De angrebne Planter trækker Larven
ofte paa Regnormevis ned i Hulen med sig. Paa denne
Maade huserer Larven indtil sit Bdje Aar, da den for-
pupper sig i Jorden i en Udvidelse af den gamle Larve-
hule for efter en Maaneds Forløb at komme frem som
fuldt udviklet Insekt. Kun Efteraar og Foraar gjør Larven
Skade paa Kornsorterne, da den aldrig angriber de voxne
Planter: formodentlig lever den om Sommeren af Insekter,
Regnorme o. s. v. I Fangenskab har man i hvert Tilfælde
set baade Larven og Billen ernære sig paa denne Maade.
Om Vintren tager den ingen Føde til sig.
I 1812 er det første Angreb iagttaget af dette Dyr;
først i 1832—33 optraadte den atter ødelæggende paa
Hvede i Italien. Fra Tredserne mældes der hyppig om
Angreb af den navnlig i den østlige Del af Europa. Kun
enkelte Aar optræder den som virkelig ødelægger af Korn-
sorterne; de andre Aar maa man antage, at den holder
til i Enge og paa Græsmarker; dette bekræftes ogsaa ved,
at det særlig er Kornmarker, der følger efter Eng eller
Græsmark, eller støder op ti] saadanne, der angribes af
Axløberen. Rimeligvis er det kun i Aar, hvor den op-
træder i usædvanlig Alængde, at den søger til Kornmar-
kerne. Der vil derfor ikke være nogen Grund til at be-
kymre sig om den, før den har vist sig paa en Mark.