Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

Forfatter: Sofie Rostrup

År: 1900

Serie: Landbo Skrifter

Forlag: Det Schubotheske Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 231

UDK: 632

Emne: Bianco Lunos Bogtrykkeri.

udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
62 ved Grunden af de Planter, den lever af. Larven, der ligeledes er Planteæder og det paa en anden og langt skadeligere Maade end Billen, begynder allerede om Efter- aaret sit Angreb, men rigtig graadig tager den først fat det følgende Foraar. Om Dagen opholder Larven sig i lodrette Huler, den har gravet i Jorden indtil en Dybde af nogle og tyve Cm. Om Natten kommer den frem og angriber de overjordiske Dele af den unge Sæd eller Græs, hvis der ikke er Korn til Stede. Redderne rører Larven aldrig. Med sine Kindbakker gnaver Larven i Bladkjødet, særlig af de unge Blade; Ribberne lader den i Alminde- lighed staa, i hvert Tilfælde de ældre Blades. Ofte an- griber den selve Hjerteskuddet, hvorved de unge Planter hurtig ødelægges helt. De angrebne Planter trækker Larven ofte paa Regnormevis ned i Hulen med sig. Paa denne Maade huserer Larven indtil sit Bdje Aar, da den for- pupper sig i Jorden i en Udvidelse af den gamle Larve- hule for efter en Maaneds Forløb at komme frem som fuldt udviklet Insekt. Kun Efteraar og Foraar gjør Larven Skade paa Kornsorterne, da den aldrig angriber de voxne Planter: formodentlig lever den om Sommeren af Insekter, Regnorme o. s. v. I Fangenskab har man i hvert Tilfælde set baade Larven og Billen ernære sig paa denne Maade. Om Vintren tager den ingen Føde til sig. I 1812 er det første Angreb iagttaget af dette Dyr; først i 1832—33 optraadte den atter ødelæggende paa Hvede i Italien. Fra Tredserne mældes der hyppig om Angreb af den navnlig i den østlige Del af Europa. Kun enkelte Aar optræder den som virkelig ødelægger af Korn- sorterne; de andre Aar maa man antage, at den holder til i Enge og paa Græsmarker; dette bekræftes ogsaa ved, at det særlig er Kornmarker, der følger efter Eng eller Græsmark, eller støder op ti] saadanne, der angribes af Axløberen. Rimeligvis er det kun i Aar, hvor den op- træder i usædvanlig Alængde, at den søger til Kornmar- kerne. Der vil derfor ikke være nogen Grund til at be- kymre sig om den, før den har vist sig paa en Mark.