Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

63 I Reglen angribes Marken først fra Randen, hvorfor man bor pløje Forplejningen ned, hvorved der rimeligvis vil kunne ødelægges en Del Æg. Man kan da her saa Ærter, Vikker, Kløver, Kartofler eller andre Planter, der ikke angribes af Axløberen. Saa snart Kornet er høstet, maa man bearbejde Marken, dels for at Larverne ikke skal have unge spirende Planter at leve af om Efteraaret, dels for at komme Dyrene til Livs, idet man efter Ploven kan indsamle dem ligesom Oldenborrelarver. Da Larverne lever i tre Aar, bør man ikke saa Korn de første Aar paa en Mark, hvor der har vist sig stærke Angreb. For at hindre Dyrenes Udbredelse anbefales det at grave en Groft om det angrebne Stykke og hælde Kalkmælk i denne. Skj-ønt Billen lindes overalt her i Landet og i enkelte Egne endogsaa er almindelig, optræder den meget sjældent i saa stor Mængde, at den kan siges at gjøre nogen videre Skade, og Larven er mærkværdig nok aldrig iagttaget. Aadselbiller (Silphidae). Aadselbillerne er flade elliptiske Dyr med et lille nedadbøjet Hoved, der næsten skjules af det pladeformig udbredte Forbryst. Følehornene er køllefonnede. Dæk- vingerne er længdefurede og skjuler hele Bagkroppen. Naar man rører ved dem, afsondrer de en brun, stinkende Vædske og anstiller sig som døde. Larverne er mørke- brune, flade, bænkebideragtige. Baade Biller og Larver lever sædvanlig af Aadsler og er derfor nyttige, men tiere Arter kan under særlige For- hold angribe levende Planter og optræder da som Skade- dyr, saaledes den sortglinsende Aadselbille (Silpha atrataL.), den matsorte Aadselbille (Silpha opaca L.) ogden tværrynkede Aadselbille (Silpha reticulata F.) o. fl.