Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

Forfatter: Sofie Rostrup

År: 1900

Serie: Landbo Skrifter

Forlag: Det Schubotheske Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 231

UDK: 632

udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
64 I Frankrig, England, Holland og Norge klages der navnlig over 8. opaca. I Tyskland og vist ogsaa her i Landet optræder hyppigst S. atrata som Planteæder. Den sortglinsende Aadselbille (Silpha atrata L.). Denne Art er glinsende sort, det store tæt og groft punkterede Brystskjold har opadbøjede Siderande og dækker over Roden af Vingerne. Dækvingernes Yder- og Inder- rande er ligeledes opadbøjede; mellem disse Rande findes der tre ophøjede Lister med rynket punkterede Mellemrum. Larven er paa Ryggen dækket af sorthaarede Skjolde; paa Undersiden er den lysere og blød. Ringene tiltager i Bredde Ira Forenden til Midten for derefter atter at blive smallere bagtil. Paa sidste Ring sidder der et Par tilspidsede Vedhæng, bag hvilke Gattet kan skydes ud. De tre Brystringe bærer hver et Par korte Ben. Billen ligger om Vintren i Dvale Fig. 8. Den sortglinsende Aadselbille (Silpha atrata) med Larve (efter Taschen- berg). under Stene, Jordknolde o. 1., tidlig om Foraaret kommer den frem, parrer sig og lægger sine hvide, runde Æg under vissent Løv eller under Jordoverfladen, idet den strækker sin Bagkropsspids ud som et Læggeror. Efter 14 Dages Forlob kommer Larverne frem omtrent midt i Maj Maaned. Snart holder de sig skjult, snart strejfer de frit om og lever ligesom Billen af Aadsler og Snegle, er altsaa nyttige Dyr; men er der store Masser af dem, og den dyriske Næring saaledes ikke er tilstrækkelig, gaar de over paa Planter f. Ex. Runkelroer og Sukkerroer og æder her graadig af de unge Blade, som de fuldstændig kan skelettere, saa Planterne dør eller sættes langt tilbage. Efter 4 Hudskifter, umiddelbart efter hvilke de er hvide for efter en Timestids Forløb atter at antage deres sorte