Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.
Forfatter: Sofie Rostrup
År: 1900
Serie: Landbo Skrifter
Forlag: Det Schubotheske Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 231
UDK: 632
udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
68
beklædt med graa, tæt tiltrykte Haar. Følehornene, der
sidder tæt ved Siden af hinanden og er af samme Længde
som Hoved og Forbryst tilsammen, er ligesom Benene
lysere. Forbryst og Dækvinger er fint punkterede.
Dyret lever i Reglen i raadnende Plantesubstanser, men
gjor dog baade som fuldtudviklet Insekt og Larve ofte meget
stor Skade paa Roemarker. Naar der om Foraaret viser sig
Spring i en Roemark, idet Kimplanterne mange Steder
slet ikke er komne op over Jorden, eller de smaa Planter
staar med Kimbladene gulnede eller visne over Jorden, er
denne Bille ofte den skjulte Fjende. Prøver man at rykke
Planterne op, gaar de itu; men graver man dem forsigtigt
op og undersøger Rødderne, vil man finde de smaa Dyr
i fuld Aktivitet med at ødelægge Planten. Enten gnaver
Billen Kimstænglen over, inden Planten er naaet op af
Jorden, eller den gnaver paa Roden og den underjordiske
Stængel af de lidt ældre Planter; de gnavede Steder
bliver hurtig sorte. Meget af den saakaldte »Rodbrand»,
der antages at stamme fra for megen Kulde og Fug-
tighed om Foraaret, skyldes disse smaa Dyr. Bliver
det nu mildt og varmt i Vejret, læges temmelig hurtigt
Saarene (hvis Planterne ikke har været saa stærkt angrebne,
at de visner), idet friske Dele voxer hen over de syge
Steder, ganske som ved Rodbrand; men Planten er natur-
ligvis altid bleven sat en Del tilbage ved Angrebet, ja ofte
slaar Roerne helt fejl, idet Pælerodens Væxt standses, og
denne erstattes af et Knippe Rodgrene, et Tilfælde, der
ogsaa kan fremkomme uden Dyrs Medvirkning, ved at den
unge Pælerod støder imod en Sten eller andre faste Legemer
f. Ex. en Klump uoplost Gjodning eller lignende. I klart
varmt Solskinsvejr kryber Billerne frem af Jorden og æder
af Bladene; om end Skaden, de herved forvolder, langt fra
er saa stor som den, der foraarsages ved det underjordiske
Angreb, kan de dog odelægge en hel Del, idet de, naar
de optræder i stor Mængde, kan afblade en Plante fuld-
stændigt.