Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

68 beklædt med graa, tæt tiltrykte Haar. Følehornene, der sidder tæt ved Siden af hinanden og er af samme Længde som Hoved og Forbryst tilsammen, er ligesom Benene lysere. Forbryst og Dækvinger er fint punkterede. Dyret lever i Reglen i raadnende Plantesubstanser, men gjor dog baade som fuldtudviklet Insekt og Larve ofte meget stor Skade paa Roemarker. Naar der om Foraaret viser sig Spring i en Roemark, idet Kimplanterne mange Steder slet ikke er komne op over Jorden, eller de smaa Planter staar med Kimbladene gulnede eller visne over Jorden, er denne Bille ofte den skjulte Fjende. Prøver man at rykke Planterne op, gaar de itu; men graver man dem forsigtigt op og undersøger Rødderne, vil man finde de smaa Dyr i fuld Aktivitet med at ødelægge Planten. Enten gnaver Billen Kimstænglen over, inden Planten er naaet op af Jorden, eller den gnaver paa Roden og den underjordiske Stængel af de lidt ældre Planter; de gnavede Steder bliver hurtig sorte. Meget af den saakaldte »Rodbrand», der antages at stamme fra for megen Kulde og Fug- tighed om Foraaret, skyldes disse smaa Dyr. Bliver det nu mildt og varmt i Vejret, læges temmelig hurtigt Saarene (hvis Planterne ikke har været saa stærkt angrebne, at de visner), idet friske Dele voxer hen over de syge Steder, ganske som ved Rodbrand; men Planten er natur- ligvis altid bleven sat en Del tilbage ved Angrebet, ja ofte slaar Roerne helt fejl, idet Pælerodens Væxt standses, og denne erstattes af et Knippe Rodgrene, et Tilfælde, der ogsaa kan fremkomme uden Dyrs Medvirkning, ved at den unge Pælerod støder imod en Sten eller andre faste Legemer f. Ex. en Klump uoplost Gjodning eller lignende. I klart varmt Solskinsvejr kryber Billerne frem af Jorden og æder af Bladene; om end Skaden, de herved forvolder, langt fra er saa stor som den, der foraarsages ved det underjordiske Angreb, kan de dog odelægge en hel Del, idet de, naar de optræder i stor Mængde, kan afblade en Plante fuld- stændigt.