Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

Forfatter: Sofie Rostrup

År: 1900

Serie: Landbo Skrifter

Forlag: Det Schubotheske Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 231

UDK: 632

udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
71 paa tværs, de 5 følgende derimod glatte. De to sidste Ringe udvides til en Sæk, der bliver mørk af de gjennem- skinnende Exkrernenter, medens den øvrige Del af Kroppen er smudsig hvid. I Maj Maaned kommer Oldenborrerne frem af Jorden: i Begyndelsen af Maaneden, hvis Vejret er mildt, i Slut- ningen af denne eller endog i Begyndelsen af Juni, hvis det er koldt. Uden som Kegel at foretage lange Rejser slaar de sig ned i Træernes Kroner; om Dagen hænger de i de tynde Grene uden at foretage sig noget, men om Aftenen sværmer de livligt om og æder graadigt af Bladene; idet de med Kindbakkerne omfatter Randen, æder de Stykke for Stykke af Bladet, indtil de til Slut naar ind til Midt- ribben. Al eget kræsne er de ikke i Valget af deres Føde: mest ynder de Egeblade, men tager i øvrigt til Takke med de Heste træagtige Planters Blade og Knopper; Lind, Ælm, Ask og El bliver dog sjælden gnavede af dem. Af Naale- træer hjemsøger de kun Lærk, Ædelgran og unge Gran- skud. Urteagtige Planter soger de kun til, naar der ingen træagtige Planter findes, eller disse alt er afbladede. Selv- følgelig skades Træerne meget ved at blive afbladede, da deres Assimilationsevne derved forringes eller helt gaar tabt; man har ogsaa paavist, at de Aarringe, der dannes i Oldenborrernes Flyveaar, er meget smallere end de til- grænsende; ja unge Træer kan endog dræbes som en Følge af Afbladningen; Frugttræer giver ingen Frugt hverken i Oldenborreaaret eller det følgende Aar, da ogsaa Knopperne bliver ædt. Men dog er Skaden, der foraarsages af dem for Intet at regne mod de ødelæggelser, Larverne forvolder. Faa Dage, efter at Billerne er begyndt at sværme, finder Parringen Sted. Naar Hannerne kommer frem er de fuldkommen kjonsmodne; hos Hunnerne derimod er Æganlæggene endnu ganske unge, hvorfor Sæden opbe- vares i Sædgjemmet, og Æggene forst befrugtes, naar de passerer forbi dette. Omtrent 14 Dage, efter at Hunnerne er komne frem, er Æggene modne, og Hunnerne lader sig