Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.
Forfatter: Sofie Rostrup
År: 1900
Serie: Landbo Skrifter
Forlag: Det Schubotheske Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 231
UDK: 632
udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
72
da falde ned paa Jorden, graver sig ned i denne og lægger
her deres Æg: 20, højst 30 Stykker tæt ved hverandre nogle
Tommer under Jordoverfladen; disse er smudsighvide
eller gullige, elliptiske, omtrent IV2 Linje lange og 1 Linje
brede og forsynede med en temmelig blod Skal. Herefter
kommer de atter frem og giver sig til at æde; der ud-
vikles nu paany Æg, og efter andre 14 Dage graver de
sig atter ned og lægger et lignende eller lidt ringere Antal
Æg. Endnu en tredje Gang kan dette gjentage sig. I
Slutningen af Juni og Begyndelsen af Juli dør de Olden-
borrer, der har undgaaet deres talrige Fjenders Efterstræ-
belser; i Reglen graver de sig ned i Jorden og dor der.
Løs, humusrig Jord vælges fortrinsvis af Hunnerne til at
lægge Æg i; det er derfor ikke tilraadeligt i Oldenborre-
aarene at have løse Brakmarker i Nærheden af Skove,
Krat eller Alléer paa Egne, der lider meget af Olden-
borrerne.
Efter 4—6 Ugers Forlob kommer Larverne ud af
Æggene; den første Sommer bliver de i Keglen i Nær-
heden af hverandre og gjør næppe stor Skade, da de fol-
en stor Del lever af Planterester i Jorden eller af finere
Rodder, og i hvert Tilfælde er det først sent paa Sommeren,
at de er til Stede. Om Efteraaret graver*) de sig længere
ned i Jorden og tilbringer Vintren i Dvaletilstand. Det
følgende Foraar kommer de atter op i Overfladen og æder
nu ret graadigt af Rødderne, saa at de navnlig noget hen
paa Sommeren kan gjore stor Skade; dog først næste
Foraar og Sommer begynder de rigtig at rasere Markerne,
hvori de findes, idet de ikke skaaner selv de kraftigste
Rødder, medens de vandrer fra Plante til Plante. Endog
træagtige Planters Redder gaar de ikke af Vejen for, er
Rødderne for tykke til, at de kan gnave dem over, af-
*) Larven arbejder sig frem i .Torden dels ved Hjælp af Benene,
dels ved at skovle med Hovedet, dels ved at stemme den mid-
terste Del af Ryggen og Bagenden, der begge er ru, idet de
er besatte med garfske korte Torne, imod Jorden.