Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

72 da falde ned paa Jorden, graver sig ned i denne og lægger her deres Æg: 20, højst 30 Stykker tæt ved hverandre nogle Tommer under Jordoverfladen; disse er smudsighvide eller gullige, elliptiske, omtrent IV2 Linje lange og 1 Linje brede og forsynede med en temmelig blod Skal. Herefter kommer de atter frem og giver sig til at æde; der ud- vikles nu paany Æg, og efter andre 14 Dage graver de sig atter ned og lægger et lignende eller lidt ringere Antal Æg. Endnu en tredje Gang kan dette gjentage sig. I Slutningen af Juni og Begyndelsen af Juli dør de Olden- borrer, der har undgaaet deres talrige Fjenders Efterstræ- belser; i Reglen graver de sig ned i Jorden og dor der. Løs, humusrig Jord vælges fortrinsvis af Hunnerne til at lægge Æg i; det er derfor ikke tilraadeligt i Oldenborre- aarene at have løse Brakmarker i Nærheden af Skove, Krat eller Alléer paa Egne, der lider meget af Olden- borrerne. Efter 4—6 Ugers Forlob kommer Larverne ud af Æggene; den første Sommer bliver de i Keglen i Nær- heden af hverandre og gjør næppe stor Skade, da de fol- en stor Del lever af Planterester i Jorden eller af finere Rodder, og i hvert Tilfælde er det først sent paa Sommeren, at de er til Stede. Om Efteraaret graver*) de sig længere ned i Jorden og tilbringer Vintren i Dvaletilstand. Det følgende Foraar kommer de atter op i Overfladen og æder nu ret graadigt af Rødderne, saa at de navnlig noget hen paa Sommeren kan gjore stor Skade; dog først næste Foraar og Sommer begynder de rigtig at rasere Markerne, hvori de findes, idet de ikke skaaner selv de kraftigste Rødder, medens de vandrer fra Plante til Plante. Endog træagtige Planters Redder gaar de ikke af Vejen for, er Rødderne for tykke til, at de kan gnave dem over, af- *) Larven arbejder sig frem i .Torden dels ved Hjælp af Benene, dels ved at skovle med Hovedet, dels ved at stemme den mid- terste Del af Ryggen og Bagenden, der begge er ru, idet de er besatte med garfske korte Torne, imod Jorden.