Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

Forfatter: Sofie Rostrup

År: 1900

Serie: Landbo Skrifter

Forlag: Det Schubotheske Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 231

UDK: 632

udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
73 barker de dem. Deres Tilstedeværelse giver sig nu til Kjende ved, at Planterne — Græs, Korn, Koer o. s. v. — gulner og visner. Senere hen paa Aaret dræbes Rod- frugterne sjældnere af dem, men Roerne bliver gnavede paa lignende Maade som af Knoporme, saa at de mister betydeligt i Værdi, ja stundom kan de være fuldstændig udhulede. Efter endnu en Vinters Dvaletilstand fortsætter de det folgende Foraar deres graadige Levevis; men Skaden, de gjor, er dog denne Sommer ikke saa stor som den fore- gaaende, da de allerede tidligt paa Sommeren, som Kegel ved St. Hansdags Tid, i kolde Somre noget senere, graver sig dybt indtil 1 Fod ned i Jorden, hvor de danner en Hule og forpupper sig. Efter 5—6 Ugers Forløb, alt- saa i Slutningen af August forvandler de sig til Biller. Lige efter Forvandlingen er Dækvingerne og den største Del af Bagkroppen hvide og bløde, medens den øvrige Del af Dyret er mørk og kitiniseret; i Løbet af et Døgn er imidlertid ogsaa disse Dele bievne hærdede og mørke. Billen bliver nu i Jorden til det følgende Foraar og graver sig først op, naar Varmen begynder; særlig i lune For- aarsaftener myldrer de op af Jorden. Insektets Levetid er altsaa 4 Aar, i hvert Tilfælde i de nordligere Lande som Danmark, Nord- og Mellemtyskland; i Sydtyskland, Schweitz og Frankrig derimod kun 3 Aar. Af disse 4 Aar tilbringer det de 3 som Larve. Kun om Sommeren arbejder den, om Vintren ligger den i Dvale. Hvor dybt den gaar ned, afhænger af, om Jorden er frossen mere eller mindre dybt ned. I Reglen befinder Larverne sig nogle Tommer nede; den største Dybde, hvori de er fundne, er nogle og tyve Tommer. Larver, der er overraskede af Frosten, kan man finde i den frosne Jord; man har Ex- empler paa, at saadanne indefrosne Larver er levet op igjen i Varme. Allerede i det Foregaaende er benyttet Udtrykket 01- denborreaar, hvorved forstaaes et Aar, der er særlig rigt paa Oldenborrer, medens der næsten ingen findes de mellemliggende Aar. Det vil være Læseren bekjendt, at i