Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

Forfatter: Sofie Rostrup

År: 1900

Serie: Landbo Skrifter

Forlag: Det Schubotheske Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 231

UDK: 632

udgivne med Understøttelse af det Raben-Levetzauske Fond af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
76 kun i vaadt og koligt Vejr kan man med Udbytte fort- sætte Indsamlingen op ad Dagen. Indsamlingen bør be- gynde, saa snart Insekterne viser sig, og fort- sættes, indtil de er forsvundne, selv om Udbyttet ikke er stort hverken i Begyndelsen eller Slutningen. For at det arbejdende Personale ikke skal sløves herved, bør Oldenborreprisen derfor være større paa disse rider end paa det Tidspunkt, hvor de er til Stede i stor Mængde. Indsamlingen skal foregaa i alle angrebne Egn e. Gjennemføres Indsamlingen ikke rationelt og systematisk, er den kun til liden Nytte. Indsamling af Larverne bor finde Sted2Aar forud for B'lyveaaret. Ved Larveindsamlingen yder Naturen selv den aller største Hjælp, nemlig de in- sektædende Fugle: Raager, Stære, Maager o. s. v.*). Den Haand, Naturen her rækker os til Hjælp, bor man med al Kraft understotte: 1) ved at frede de insekt- ædende Fugle og 2) ved at gjore Larverne til- gængelige for Fuglene. Ganske vist skal en Mark være meget odelagt af Larver, før Landmanden pløjer den kostbare Afgrøde ned; men er Angrebet naaet saa vidt, at der maa saaes paany Gang efter Gang, for at f. Ex. en Roemark kan give et tarveligt Turnipsudbytte, da stod Landmanden sig sikkert bedre ved helt at opgive at faa Udbytte af Marken og derved faa Lejlighed ti] at bearbejde den hyppigt, selv om Tiden og Arbejdskraften er kostbar. De store Skarer af Maager, der selv langt fra Kysten folger Ploven, viser, hvilket Udryddel- sesværk der her foregaar. Til Oldenborreindsamlingen medgaar der hvert Olden- borreaar temmelig store Summer, som udredes dels af •) Ogsaa Oldenborrerne fortæres af flere Fugle. Et Sted paa Fyen, hvor der i 1899 var store Mængder af Oldenborrer, blev disse i Løbet af faa Dage fuldstændig fortærede af en Flok Alliker, der, efter i et Par Dage at have set til i Ro, pludselig kastede sig over Træerne, hvori Oldenborrerne sad.