Vort Landbrugs Skadedyr
blandt Insekter og andre lavere Dyr.

77 Staten dels af Kommunerne. Nogle af disse kan faaes ind igjen ved at anvende de indsamlede Oldenborrer, der paa Grund af deres Kvælstofholdighed har Værdi baade som todør til Svin og Høns og som Gjodning. Anvendes de som Foder, maa man sørge for, at de blandes med andre mindre kraftige Næringsmidler, da de, anvendte alene, vi] virke skadeligt*). Til samme Slægt som den almindelige Oldenborre horer den sortrandede Oldenborre (Melolontha hippocastani F.), saaledes kaldet, fordi Dækvingernes Siderand er sort. Den og dens Larve gjør Skade ganske paa samme Maade som den almindelige Oldenborre, men den er langt sjældnere hei i Landet. Den ynder endnu mere end denne let Jord, findes derfor kun paa magrere Steder, næsten kun i Jylland. Den gaar længere Nord paa end den alminde- lige Oldenborre: i Norge findes denne saaledes slet ikke, men er erstattet af den sortrandede. Nærbeslægtede er endvidere flere mindre Oldenborrer, der kun har 3 Blade i Folehornskßllen og mangler Bag- kropsgriflen : St. Hans Oldenborren (Rhizotrogus solstitialis L.), lysebrun med lange, strittende Haar, Hedeoldenborren (Rh. Fallenii Gyll.), mørkere brun, Natolden borren (Sericabrun- nea L.), rodlig lysebrun, glat, dugget og Gaasebillen el. Haveoldenborren (Phyllopertha horticola L.). Denne har en kortere Krop end de foregaaende, bliver 8—10 Mm. lang, er glinsende mørkebrun med gulbrune Dækvinger. I Juni Maaned optræder Billerne, ofte i stor Mængde, navnlig i Haver, hvor de æder Bladene af saa- vel træagtige som urteagtige Planter; ogsaa udenfor Haver •) I oa enstaaende Skildring er gjentagiie Gange benyttet Iagt- tagelser af Dr. Boas (Dansk Forstzoologi 1888).