Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

Tordenvåbenet i kultus og folketro. 105 deri må oplysning søges i originalpublikationen med dens fortrinlige gengivelse af Stefanis akvareller. Dobbeltøxerne, til hvilke der bringes offer under led- sagelse af lyrespil, er anbragte på en slags piller, om- vundne med grønt, sandsynligvis en sakral fremstilling af de træer, der som oftest ramtes af lynet [92 o. a], o : hvori lynguden steg ned. På øxerne sidder der fugle ; den tanke, at også de har med lynet at gøre (jfr. s. 63 ovenfor), tør næppe afvises; en zoologisk bestemmelse af fuglene, der allerede fra forskellig side er bievne op- fattede som ørne, duer, spætter eller ravne (se Paribeni s. 31, v. Duhn s. 166), lader sig næppe give med fuld sikkerhed og tør derfor ikke benyttes som udgangspunkt for videre gående slutninger. Øxerne har til begge sider fordoblet æg, en ejendommelighed, de har til fælles med mange fremstillinger af hellige øxer (jfr. fig. 5), men som selvfølgelig aldrig findes på øxer til virkelig brug. Paribeni (s. 31) opfatter disse øxebilleder som en slags perspektivisk gengivelse af korsvis stillede øxeblade, med ægge til alle fire verdenshjørner. At de mange ægge i ethvert fald stemmer godt med tydningen af øxerne som tordenvåben, turde være klart.*) Det samme gælder om de ornamentale skrålinier på øxebla- dene, der ofte forekommer på hellige øxer, aldrig på virkelige arbejdsøxer (se Evans, Palace of Knossos 1901 s. 52 f.). De er næppe en betydningsløs dekoration, men kan vel antages at skulle antyde lynstrålen; på et enkelt, særlig omhyggelig udført billede af en sådan dobbeltøxe findes der en siksaklinie mellem skrålinierne *) Tilsvarende udviklinger er foregået mange steder: det assyriske tordenvåben dannes ved en fordobling af ægpartiet i det baby- loniske, så at våbenet bliver virksomt til begge sider: den klas- siske keraunos’s kraft udvikles yderligere ved tilføjelse af flere odde, pilespidser o. a.; Indras vajra får 1000 spidser og 100 ægge [88 a].