Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

 Tordenvåbenet i kultus og folketro. 27 øxen.*) Hvor vidt overgangen fra tilbedelsen af det upersonlige lyn til dyrkelsen af en personlig tænkt tor- dengud har været medvirkende herved, skal ikke her nærmere undersøges. At udviklingen er foregået som anført, stadfæstes ved en parallel, der, så vidt skønnes, fører hen til samme tid og er et udslag af samme bevægelse. Dobbeltøxen af bronze tilhører det mykeniske kulturområde, heri medregnet den vestlige del af Lilleasien. I egnene noget længere mod øst og syd, det østlige Lilleasien, Assyrien og det nordlige Syrien, findes i stedet herfor den enæggede øxe med skafthul som hovedredskabet i bronzealderen. I de samme egne, væsentlig Hettiter- nes og Assyrernes område, fører i billedværkerne fra en lidt yngre tid den stedlige tordengud (Adad) en enæg- get øxe i hånden. I hosstående fig. 7 er gengivet det bekendte relief fra Nimrud, som forestiller tordengu- dens statue, båren af Assurbanipals soldater (jfr. Per- rot, Histoire de l’art II 76). Af tilsvarende hettitiske fremstillinger, fundne ved de nyere udgravninger, kan anføres et relief fra Sendschirli (hosstående fig. 8 ■■= Ausgrabungen in Sendschirli III 218 pi. 41 og fig. 114; jfr. Mitteil. der vorderasiat. Gesellsch. 1900 pi. 1.6) og en stele med hettitisk indskrift og reliefbillede fra Babylon (Wissenschaftl. Veröffentl. der deutschen Orient-Gesellschaft 1900 Heft 1 ; jfr. Mitteil., anf. sted, pi.1,5). Det sidst nævnte stykke er 730 f. Chr. kom- met til Babylon som krigsbytte; det var almindelig skik, at sejrherren førte de erobrede stæders gudebil- leder med sig til sin egen hovedstad. En nøjere tids- bestemmelse af de hettitiske billeder er næppe mulig; *) Et ejendommeligt sidestykke hertil foreligger i nyere folketro fra Frankrig, hvor en jærnøxe i visse egne som værn mod lyn er trådt i stedet for den sædvanlige stenøxe [80 a]. Jfr. s. 58.