Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse
Forfatter: Chr. Blinkenberg
År: 1909
Forlag: Forlaget af Tillges Boghandel
Sted: København
Sider: 108
UDK: 704.5
Studier fra Sprog og Oldtidsforskning udgivet af det Philologisk-Historiske Samfund
Nr. 79
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tordenvåbenet i kultus og folketro.
Den her meddelte undersøgelse har sin første oprindelse
i et forsøg på at udrede det historiske forhold mellem de
forestillinger om tordenvåbenet, som til forskellige tider
vides rådende på græsk grund: i den mykeniske periode
(dobbeltøxen af bronze), i den historiske oldtid (den klas-
siske keraunos, Zeus’s tordenvåben) og i nutiden (stenøxerne).
Det viste sig herved, at en begrundet opfattelse ikke lod sig
vinde ved at betragte det begrænsede område; kun ved at
ses i sin sammenhæng med tilsvarende ideer hos andre folk
blev den græske udvikling forståelig.
Blandt de forhold, der har været bestemmende for den
form, hvori undersøgelsens resultat her er meddelt, må for
det græske stofs vedkommende nævnes fremkomsten af
Useners afhandling »Keraunos« (i Rheinisches Museum 1905)
og Jacobsthals arbejde »Der Blitz in der orientalischen und
griechischen Kunst« (1906). At det ikke blev de oldgræske
forestillinger, men de nordiske, der toges til udgangspunkt
ved fremstillingen, har navnlig sin grund i, at der i littera-
turen ikke foreligger nogen bearbejdelse af disse. Stoffet
hertil måtte endog for største delen først indsamles fra den
endnu levende folketro. For al velvillig hjælp, der er ydet
hertil, bringes herved forfatterens erkendtlige tak; navnlig
er mange meddelelser modtagne gennem Dansk Folkeminde-
samling efter en opfordring i bladene. Også et andet ma-
teriale, som viste sig at være af væsentlig betydning for de
her behandlede spørgsmål, måtte forelægges efter indsam-
linger på første hånd, nemlig de ved missionær Løventhai
tilvejebragte sager fra Syd-Indien, henhørende til torden-
stensdyrkelsen, som han har oversendt til Nationalmuseet,
ledsagede af omhyggelige iagttagelser.