Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning For Christiania

24 Den store Trang til elektrisk Lys og den omtalte Udvikling af de private Anlæg foranledigede Paris’s kommunale Autoriteter til at tage under Overveielse Spørgsmaalet om Anlæg af Centralstationer for Kommunens Reg- ning. Der fremkom i denne Anledning Forslag til Anlæg af et helt Net over hele Paris med lige indtil 40 Centralstationer efter Edisons Systemer. Anlægs- omkostningerne beregnedes til mellem 255 og 507 Millioner Frcs. efter forskjellige Forslag, hvorved der ogsaa medtoges Belysning af de fleste Gader med Buelamper. Den nedsatte Kommission fandt ikke paa det nuværende Stadium at kunne tilraade Kommunen at gaa igang med alle disse Anlæg, men tilraadede, at man foreløbig kun skulde anlægge en Centralstation for Kommunens Reg- ning og forøvrigt give Koncessioner til private Selskaber. Kommissionens Forslag behandledes i Kommunalraadet den 29de og 30te Dec. 1888, hvor der reistes en meget stærk Opposition mod, at der skulde gives Koncessioner til private Selskaber, hvorved man vilde give Slip paa gode Indtægter, ligesom man tidligere havde gjort ved Gasens Indførelse. Herimod indvendtes, at Kommunen kunde sikre sig i disse Henseender . ved ikke at give Enekoncessioner samt ved at tage passende Afgifter af de private Selskaber for Tilladelsen til at benytte Gaderne til Nedlægning af Kabler. Kommissionens Forslag blev ogsaa tilslut antaget, og der er senere i Henhold hertil udfærdiget temmelig strænge Koncessionsbetingelser for Overtagelsen af den elektriske Belysning i de forskjellige Distrikter, hvori Paris er delt. Blandt Betingelserne kan mærkes, at Selskaberne maa erlægge til Kommunen i Afgift en Gang for alle I0O0 Frcs. pr. Km. Kabel, som nedlægges, samt i aarlige Afgifter 5 % af Bruttoindtægterne. Prisen for det elektriske Lys maa ikke overskride 7!/2 c^s- Pr- Lys’s Glødelampe. Betingelserne for elektrisk Centralbelysnings Rentabilitet. 1. Edisons Treledersystem. Det meget almindelige Spørgsmaal om, livad det elektriske Lys koster, vil man af de i denne og min foregaaende Indberetning meddelte Opgaver kunne besvare dermed, at det overalt koster mere end Gasbelysning, enkelte Steder endog lige op til det dobbelte. Aarsagerne hertil ligger først og fremst deri, at det elektriske Lys’s Fordele giver det en saadan høiere Salgsværdi, dernæst ogsaa deri, at Produktionsprisen af det elektriske Lys under enkelte Forholde stiller sig ikke alene høiere end Gasens, men endog saa høi, at Spørgsmaalet ved Indførelsen af elektrisk Centralbelysning kan blive, om det er muligt at opnaa en tilstrækkelig høi Salgspris^ der dækker den høie Pro- duktionspris. At den overalt opnaaede høiere Salgspris ikke hidrører alene fra Nyheden bevises derved, at man. allerede har lige til sexaarige Erfaringer fra Amerika og fireaarige fra Europa om, at Konsumenterne trods den høiere Pris ikke gaar tilbage til Brugen af Gas, skjønt der hertil i Regelen er den letteste Ad- gang, idet de gamle Gasledninger som oftest fremdeles forefindes og altsaa naarsomhelst staar rede til at kunne tages i Brug igjen. Paa samme Tid, som Produktionsprisen paa enkelte Steder som sagt kan stille sig meget høi, vil den paa andre Steder kunne blive lige lav som Gasens, og man kan ikke, selvom man indskrænker Spørgsmaalet til at gjælde An- læg med samme Effectivitet, angive nogen bestemt nogenlunde ens Produktions- pris. Denne er nemlig væsentlig afhængig af to Forholde, der i de forskjellige Byer kan være meget divergerende, nemlig af Lysforbruget — det vil sige af den Tid, hvori gjennemsnitlig hver Lampe benyttes i Løbet af A.aret — og