Om Centralanlæg For Elektrisk Belysning For Christiania

Forfatter: Knud Bryn

År: 1890

Forlag: J. Chr. Gundersens Bogtrykkeri

Sted: Christiania

Sider: 48

UDK: 621.321

Aftryk af en i Januar 1890 til Christiania Magistrat afgiven Indberetning om det nuværende Standpunkt af elektrisk Centralbelysning samt Betænkning angaaende elektrisk Belysningsanlæg for Christiania By.

Med 5 lithograferede Plancher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 78 Forrige Næste
44 Äf de meddelte Driftsregnskaber for Anlægget i Lubeck vil det sees, at Udgifterne til Kul (frembragt til Stationen) alt ialt har udgjort RM. 13 590,15’ Beregnes der til Forrentning og Amortisation 12 % af Anlægskapitalen RM. 327 000, vil Indflydelsen af en Stigning i Kulprisen af henholdsvis 25, 50 og 100 °/0 sees af følgende Sammenstilling. Ved Stigning i Kulprisen af 0 % 25 7» 50 % 100 % Udgifter til Kul 13 590,15 16 987,69 90 385,22 27 180,30 An dre Driftsudgifter 37 149,94 37 149,94 37 149,94 37 149,94 12 % Forrentning og Amor- tisation 39 240,oo 39 24O,oo 39 24O,oo 39 240,co Sum Udgifter Procentvis Forøgelse af Produk- tionsprisen pr. Lampetime . 89 980,09 93 377,16 3,8 % 96 775,16 % 103 570,24 15,2 % Som det vil være seet af Driftsregnskaberne, er Udgifterne til Kul ved dette Anlæg relativt til Antallet Lampetimer adskillig større eud ellers gjen- nemsnitlig, hvorfor der i Regelen vil findes en endnu mindre procentvis For- høielse i Produktionsprisen ved Stigning i Kulpriserne. En Mulighed, som jeg hidindtil liar holdt udenfor enhver Omtale, er Anvendelsen af Vandkraft istedetfor Dampkraft, hvilket sidste, som det vil være seet, har været Forudsætningen for alle Beregninger i de foregaaende Afsnit. Imidlertid er de nærmeste Vandfald — Akerselvens — for det første saa smaa, at der selv ved Anvendelse af Akkumulatorbatterier som Reservoirer for at faa udnyttet Kraften gjennem det hele Døgn, maatte tages to eller tre af de middels store Fald i Brug. Dernæst staar disse Vandfald i en saavidt høi Pris, at de samlede Omkostninger ved Vandfald, Akkumulatorer og Ka- belanlæg vilde løbe op til mindst 100 å 110 Kr. pr Lampe, sandsynligvis dog betydelig mere; det vil da let indsees, at herved er Muligheden af økonomisk Fordel ved Anvendelsen af disse Vandfald aldeles udelukket. Hvis man vilde overføre Kraften direkte uden Anvendelse af Akkumu- latorer, maatte man benytte enten elektrisk Kraftoverføring med ligerettede Strømme af høi Spænding eller Vexelstrømme og Transformatorer. I begge disse Tilfælde er det nødvendigt at have Vandkraft tilstrækkelig stor til Maxi- mumsforbruget, altsaa allerede i de første Aar sandsynligvis 400 å 500 Heste- kræfter, hvortil man vil behøve 2 af de største Vandfald i Akerselven. For- uden at ogsaa herved Omkostningerne vil blive for store, er Erholdelsen af saavidt store Vandfald ved. Akerselven, saavidt jeg har kunnet erfare, omtrent umulig.