Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

91 42° 30' over Horizonten, ligger den øverste Del af den yderste røde Bue netop i Horizonten; for større Solhøjder ses ingen Regnbue paa flad Mark. Har man derimod sit Standpunkt paa et højt Sted, saa at man kan iagttage Regndraaber under sig, kan Regnbuen have en Udstrækning af over 180°. Ere Regndraaberne meget sraaa, bliver Regnbuen meget svag og kan endogsaa ganske forsvinde for Øjet. Dette hidrører fra, at naar Draaben kun har en lille Radius, er dens Krumning meget stor, saa at de Straaler, hvis Indfaldspunkter paa Draaben ligge meget nær ved hinanden, træffe denne under meget forskellige Indfalds- vinkler. Om der altsaa ogsaa fra smaa Draaber ved Fig. 27. Brydning og indre Tilbagekastning kan udsendes Straaler, der træde ud af Draaben som parallele og ensfarvede, bliver Gennemsnittet, af disse Straalebundter dog saa ringe, at det i Øjet indtrædende Lys ikke bliver stærkt nok til at frembringe kendeligt Lysindtryk. Dette er Aarsagen til, at Regnbuen ikke kan dannes i Skyer eller i Taage, hvis enkelte Dele bestaar af meget smaa Draaber. 102. Foruden den ovenfor omtalte saakaldte Hoved- regnbue, ser man ofte uden om denne en anden Regnbue,