Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

92 hvor Farvernes Orden er omvendt, idet det røde er inderst, det violette yderst. Denne Regnbue fremkommer ved, at Solstraalerne (Fig. 26 og 27) kastes to Gange tilbage paa Draabernes Indersider. Denne ydre Regnbue er dog betydelig lyssvagere end Hovedregnbuen, hvad der er en Følge af, at kun en ringe Del af det direkte indfaldende Lys tilbagekastes. Paa lignende Maade kunne endnu flere Regnbuer fremkomme ved 3 og flere indre Tilbagekastninger, men disse Regnbuer blive saa svage, at en Regnbue, der er fremkommen ved 3 indre Tilbagekastninger kun en enkelt Gang skal være set. 103. Sol- og Maaneringe vise sig som lysende som oftest farvede Ringe, der omgive Solen og Maanen. Man maa ved disse skelne mellem de store og de smaa Ringe eller, som de ogsaa kaldes, Hove. De store Ringe vise sig som farvede cirkelformede og regnbuefarvede Baand med den røde Farve inderst. Farvernes Orden er altsaa den modsatte af Regnbuens; tillige ere Farverne i de store Sol- og Maaneringe langt svagere end i Regnbuen. Ringens Radius er omtrent 22°. Ringene dannes i de højt svævende Cirro-Stratus Skyer, der lade Solen eller Maanen skinne igennem sig som gennem et Taageslør. Disse Skyer bestaa af smaa Isnaale, der have Form af rette Prismer, hvis Grundflader ere regelmæssige Sekskanter. Ringene dannes af de Lys- straaler, der gaa igennem disse Prismer, under en saadan Vinkel, at Afrigningen bliver saa lille som mulig (se Lyslæren: om en Lysstraales mindste Afvigning gennem et Prisme). Lade vi nemlig Solstraalerne brydes gennem et Prisme, som vi dreje om dets brydende Kant, og op- fange vi de brudte Straaler i Øjet, vil dette modtage en Mængde Straaler, der komme fra forskellige, hurtig veks- lende Retninger, hvis Lysindtryk paa Grund af Prismets Drejning kun bliver svagt. Men i det Øjeklik da Prismet