Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

93 passerer sin Hovedstilling, vil Retningen af de brudte Straaler under Prismets Drejning kun forandre sig meget langsomt, og Øjet vil derfor modtage clet stærkeste Lys- indtryk af de Straaler, der gaa igennem Prismet i det Øjeblik, da dette er i Hovedstillingen. Tænke vi os nu en Sky, bestaaende af fine Iskry- staller, der bryde det Lys, som kommer til dem fra Solen eller Maanen, og at Iskrystallerne ere i Bevægelse i Skyen, vil det af det ovenfor udviklede indses, at Øjet for visse bestemte Stillinger af Krystallerne modtager mere af det af disse brudte Lys end for andre Stillinger, og det er da herved at Dannelsen af de store Ringe om Solen og Maanen fremkomme. Da Straalerne have forskellig Brydbarhed, danne de forskellige Farvestraaler ikke lige store Ringe, og der bliver da dannet en saadan af hver af de forskellige Farvestraaler. Uden om den her beskrevne Hovedring, hvis Radius er mellem 22 og 23°, viser der sig undertiden en større med den første concentrisk Ring, hvis Radius omtrent er dobbelt saa stor som den førstes. Denne sekundære Ring kan forklares at fremkomme ved Lysstraalernes Brydning gennem Prismernes Grundflader og Sideflader, der danne en Vinkel paa 90° med hinanden. Da ethvert sekssidet geometrisk Prisme bestaar af mange optiske Prismer, og da der tilmed kan finde fuld- stændig Tilbagekastning Sted i Prismerne, kan der frem- komme en Mængde forskellige ved Lysets Brydning i Iskrystallerne dannede Brydningsfænomener, som Dan- nelsen af andre Ringe, der dels skære, dels berøre hin- anden (Fig. 28). I Ringenes Skæringspunkter bliver Lyset særlig stærkt, og der dannes da paa disse Steder de saakaldte Bisole eller Bimaaner.