Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

95 Maade frembringer enhver af de smaa Isnaale ved Til- bagekastning fra deres Overflade et Solbillede, der for- vandles til en lysende Søjle ved Naalenes Bevægelse i Luften. Disse Fænomener saaveLsom de store Sol- og Maane- ringe ere navnlig meget hyppige i Polaregnene. 105. De smaa Ringe eller Hove vise sig som kon- centriske, farvede Ringe, hvis Diameter er noget for- anderlig, men Størrelsen overskrider aldrig faa Grader. Den røde Farve er ved disse Ringe yderst, den violette inderst; Farverne ligge altsaa i samme Orden som i Regnbuen. Disse smaa Hove eller Ringe fremkomme ved Lysets Bøjning (s. Paulsens Optik S. 153) omkring smaa Vanddele, der svæve i Luften. Jo mindre disse Vanddele ere, desto større blive Ringene. De fremkomme kun, na ar Draaberne ere smaa, og det overvejende Antal af dem er af samme Størrelse. Man kan fremkalde lignende farvede Ringe ved at aande paa en Rude, saa at der paa denne danner sig en fin, jævn Dug, be- staaende af ganske smaa Draaber. Betragter man gennem et saadant Duglag Maanen, et Gaslys eller en anden mindre Flamme, ser man den omgiven af farvede Ringe. Fænomenet viser sig særdeles smukt, naar man betragter en Lysflamme gennem et Stykke Rudeglas, paa hvilket man har udbredt et meget fint og ensformigt Lag af Heksemel. 106. Polarlyset, der i de tempererede Bælter paa den nordlige Halvkugle optræder som Nordlys, paa den sydlige som Sydlys er, naar det viser sig i sin fulde Ud- vikling, utvivlsomt det mest pragtfulde optiske Fænomen. Det maa efter de nyere Undersøgelser antages at skyldes elektriske Strømme i Luften. Under vore Breddegrader viser Polarlyset sig i Reglen som en lysende Bue (Fig. 29)