Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

96 fra hvilken der i Almindelighed udgaar Straaler; under den lysende Bue findes det saakaldte „mørke Segment«, hvis særlig mørke Udseende sandsynligvis kun skyldes en Kontrastvirkning. Toppen af Buen ligger omtrent i den Retning, mod hvilken Deklinationsnaalen peger. Lyset er altid uroligt, og Straalerne i en ofte meget hurtig Bevægelse. Ofte ses disse hurtig at skyde op mod Zenit for kort Tid efter atter at tabe sig. Rummet mellem Straalerne er i Almindelighed udfyldt af en lysende Taage. Polarlysets Farve er i Reglen hvid eller grønlig- hvid; undertiden kan den dog være rød. Polarlyset bliver et desto sjældnere Fænomen, jo mere vi nærme os Ækvator. 107. I de polare Egne udvikler Polarlyset en langt større Rigdom af Former end i de tempererede. Sin største Hyppighed og Udvikling naar Fænomenet i det saakaldte Polarlysbælte, et flere Grader bredt Bælte, der har sit Midtpunkt mellem Jordens magnetiske og geografiske Nordpol. Bæltet naar sin sydligste Beliggenhed i Nordamerika, hvor dets Midtlinie gaar ned til den sydlige Del af Hudsonsbugten; herfra gaar Bæltet i nord- østlig Retning-, idet Midtlinien gaar gennem det sydlige