Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

99 for Polarlyset, idet det kun fremkommer som en perspekti- visk Virkning af Straalernes Ordning. Kronen dannes nem- lig ved, at Straalerne synes at løbe sammen i det magnetiske Zenit eller i et Punkt i dettes Nærhed. Fænomenet viser alt- saa, at Straalerne omtrent ere parallele med Heldningsnaa- lens Retning. Kronedannelsen er et hyppigt Fænomen i de polare Egne, sjældnere hos os. I Nordlysenes egentlige Hjemstavn dannes Fænomenet hyppig, naar en stærkt ud- viklet Nordlysbue gaar igennem Zenit. Naar Kronen dan- nes, kommer Nordlysbuen altid i en meget heftig Bevægelse, idet der paa Randen fremkommer stærke Bugtninger eller ogsaa Aabninger i Midten af Buen. Omkring det Sted, hvor en saadan Bugtning eller Aabning dannes, ser man ind som i et uhyre Straalehav, hvor Straalerne ere i en overordentlig livlig, hvirvelformet Bevægelse omkring en fælles Midte, hvor det mørke Himmelrum viser sig. Det synes saaledes, som om den Bue, hvori en Kronedannelse viser sig, danner en fælles Fod for et stort Straalehav. 110. Polarlysets Perioder. Polarlyset er i de temperede Bælter hyppigst ved Jævndøgnstider og mindst hyppig ved Vintersolhverv. I de arktiske Egne er det omvendte Tilfældet, idet Fænomenet her optræder hyp- pigst i December og Januar og mindst hyppig om For- og Efteraaret. Polarlysets Hyppighed er endvidere underkastet en længere Periode, der falder sammen med Solpletternes elleveaarige. I de temperede Egne falder Hyppigheden af Solpletter og Nordlys sammen. De danske Observations- rækker fra Grønland tyde paa, at det egentlige Polarlysbælte ogsaa i denne Henseende danner en Modsætning til det temperede Bælte, idet det har vist sig, at Polarlyset i Grønland er mindst hyppigt i Solpletperioderne og hyp- pigst, naar Solen er fattig paa Pletter. 7*