Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

100 111. Polarly sets Udstrækning og Højde over Jorden. De store Polarlys, der stundom vise sig i de tempererede Egne, ere ofte af en overordentlig- Udstræk- ning, saa at det Areal, de bedække paa Himlen, undertiden kan være af Størrelse som en Verdensdel. Et og samme Polarlys kan saaledes samtidig blive set fra Amerika, Atlanterhavet og Europa, fra Grækenland og Norge. Maalinger have vist, at Fænomenet under lavere Bredde- grader stedse kun udvikler sig i Atmosfærens højeste Egne, saa at det her sjældent kommer Jorden nærmere end 150 Kilometre eller omtrent 20 Mile. I de arktiske Egne derimod er Polarlyset et langt mere lokalt Fænomen, saa at det samme Polarlys i Nær- heden af det egentlige Polarlysbælte i Reglen ikke kan ses fra Steder, der have flere Breddegraders Afstand fra hinanden. De arktiske Polarlys gaa ogsaa ofte ned i Atmosfærens lavere Lag. Ikke sjældent ere saaledes Polarlys i de arktiske Egne sete under Skyer og Bjerg- toppe. De danske Maalinger af Polarlysenes Højder i det mellemste og sydlige Grønland have vist, at Fænomenet i disse Egne forekommer i enhver Højde over Jorden indenfor Atmosfærens Grænser. 112. Polarlysets Natur. Polarlyset antages at skyldes en elektrisk Strøm. Under lavere Breddegrader findes denne kun i Atmosfærens højeste Egne, medens den i selve Polarlysbæltet bliver vertikal og gaar ned til Jorden, hvad der ogsaa er overensstemmende med Jordmagnetismens Virkning paa en saadan Strøm. Man vil derved ogsaa kunne forstaa Modsætningsforholdet mellem Polarlysets Hyppighed i de temperede Egne og i selve Polarlysbæltet. Er Polarlysenes Udvikling nemlig stærk under lavere Breddegrader, bliver der allerede paa disse Steder neutraliseret en saa stor Mængde Elektrici- tet, at Strømmen bliver svagere under højere Breddegrader.