Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

105 kastes tilbage gennem Objektetivet og i Brændfladen danne et lille halvcirkelformet lyst Billede (Fig. 33). I dette Billede vil man endvidere se en lodret mørk Linie, som er et Billede af en lodret Traad i Objektivets Brændpunkt. Man drejer da Kikkerten, til den omtalte mørke Linie dækkes af den faste Traad. Naar Kikkerten er indstillet saaledes, er dens optiske Akse vinkelret paa Spejlet, og hvis dette er vinkelret paa Naalens magnetiske Akse, er Kikkertens optiske Akse indstillet i den magnetiske Meri- dian. Man aflæser da Kikkertens Stilling ved de to Nonier (a), der ere fastgjorte paa Enderne af Arme, som dreje sig med Huset og Kikkerten. Da Spejlet imidler- tid i Almindelighed ikke er nøjagtig vinkelret paa den magnetiske Akse, hænges Naalen om, saa at den tidligere øverste Flade bliver den nedeiste, og omvendt, og den nye Indstilling aflæses. Middelstillingen mellem den første og sidste Aflæsning bestemmer da den magnetiske Meri- dians Retning. For nu at finde Deklinationen, maa den astronomiske Meridian bestemmes. Dette sker ved at rette Kikkerten mod Solen saaledes, at Solskiven halveres af den lodrette Traad i Kikkerten. For denne Indstilling maa Klokkeslet og Nornernes Stilling noteres. Man be- regner da Solens Azimut for Indstilningsøjeblikket og finder saaledes, hvor stor en Vinkel Kikkerten maa drejes for at komme i den astronomiske Meridian. Førend Iagttagelser gøres med Teodoliten, maa Skiven nøjagtig stilles i en vandret Plan, hvad der sker ved Hjælp af de tre Stilleskruer h, paa hvilket Instru- mentet er opstillet, og en Libelle. Deklinationen er i Kjøbenhavn 110 8' vestlig (1890); den er voksende mod Vest. I det vestlige Jylland er den omtrent 1301/s, paa Bornholm 901/2. 4. Deklinationen paa forskellige Steder af Jorden. Deklinationen har paa de forskellige Steder af Jorden forskellige Værdier. En bekvem Oversigt herover