Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

110 De analoge Udtryk for Svingningstiderne for et Pen- dul og en Magnetnaal vise os altsaa, at g og H eller Tyngden og Horizontalkraften maales ved samme Art Maal, saa at deres Størrelsesforhold kan findes. En Magnet kan imidlertid ligesaa lidt som et fysisk Pendul vanskelig gives en saadan Form, at Inertimomen- tet lader sig beregne. Man maa derfor finde dette ved Forsøg. Man ophænger i dette Øjemed to smaa, lige store Vægte under Naalen i samme Afstand fra Omdrej- ningspunktet. Kalde vi Masserne af hver af disse m og deres Afstand fra Omdrejningsaksen a, bliver Inerti- momentet for hver af dem ma2. Sættes nu Magneten i Svingninger, bliver Svingningstiden: T, - rc /I + 2ma\ V HM Denne Ligning i Forbindelse med (I) giver T,2 2ma2 ^2 ~ 1 "T i ’ hvoraf I findes. 7. Der kræves imidlertid endnu en Ligning mellem H og M for at bestemme H. I dette Øjemed op- stiller man den samme Magnet N S (Fig. 36), hvis Sving- ningstid man har bestemt, i en vis Afstand fra en i et Silkespind ophængt Magnetnaal ns og i samme vand- rette Plan som denne. SN vil da bringe Naalen ns til at dreje sig ud af den magnetiske Meridian. Man flytter da N S uden at bringe den ud af den lille Naals Svingningsplan, til Ret- ningen af NS staar vinkelret paa Midten af ns. Dette