Lærebog I Meteorologi Og Jordmagnetisme

111 sker simplest ved at anbringe SN paa en inddelt horizon- tal Stang, der kan drejes om samme lodrette Akse som n s. Den Vinkel «, som ns paa denne Maade bringes til at afvige fra den magnetiske Meridian, vil, alle andre Forhold lige, være mindre for en stor end for en lille Horizontalkraft. Den vil endvidere være desto større, jo nærmere de to Magneter ere hinanden, og jo større det magnetiske Moment af NS er. Det fuldstændige Udtryk for Horizcmtalkraftens Afhængighed af Afvigningsvinklens Størrelse. Afstanden mellem de to Magneter og Deflek- tormagnetens Moment saavel som de Metoder, ved hvilke denne Afhængighed fuldstændig bestemmes, kunne ikke her gives. Vi maa indskrænke os til at betragte For- holdene, som om Magnetismen i de to Magneter alene var koncentreret i deres Endepunkter; endvidere ville vi antage, at Deviationsmagneten ns er saa lille, at Af- standene fra de forskellige Punkter i denne til et Punkt i Deflektormagneten NS kunne betragtes som lige store. Magnetismen i hvert af Endepunkterne i NS ville vi betegne med m, i ns med m', Afstanden fra ns til Midten af NS med a og Længden af NS med 1. S og- n ville da tiltrække, og N og n frastøde hinanden henholdsvis j i/ rx mm' mm' med Kræfterne ------—og . ng. NS vil da til- (a —V2I)2 (a + x/2 1)2 trække Deviationsmagnetens Nordpol med Kraften: mm' mm' (a —i/2lp — (a~; f/2~ip' ligesaa s^or en N S frastøde Deviationsmagnetens Sydpol. Deflektormagnetens Virkning paa ns bliver holdt i Ligevægt af Jordmagne- tismens Horizontalkraft, der søger at føre ns tilbage til Meridianen med en paa hver af Polerne virkende Kraft, der er udtrykt ved Hm'sina. Vi kunne da opstille føl- Ligning: TT , . mm' mm' Sm'aml msm“~(a->/sl)2 - (a+ >/2])» "7?- ’/.P)2’